Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Lige her mellem kornmarker og skov bor Lea L’Orange Gustavsen og Stian L’Orange Nyhus med deres to sønner – Filip på 7 og Albert på 4. Det har de gjort siden 2011, hvor Lea sagde sit job som reklamefotograf op for at blive privat dagplejer. Og året efter fulgte Stian efter. Ingen af de to kunne holde ud at være mange timer og endnu flere kilometer væk fra børnene hver dag. Karriereræset var ikke afsavnet værd.
– Det var svært at få familielivet til at hænge sammen, når jeg skulle pendle til og fra job i København. Det gjorde, at jeg stort set ikke var til stede de første år af vores ældste søns liv, og det ville jeg for alt i verden ikke have, gentog sig, da vores yngste kom til verden, siger 36-årige Stian, der oprindeligt kommer fra Norge, om at veksle kamera og fotostudie med bleskift og legepladsbesøg.
– Alt det kan vi nu. Vi har tid sammen og kan få enderne til at mødes. Nu er vi blevet den familie, vi gerne vil være. Det bedste er uden tvivl alt det nærvær og den ekstra tid, vi har fået – både professionelt og som familie, fortæller Lea på 37 år.
– Vores venner og familie rystede lidt på hovedet til at starte med og undrede sig over, at vi sådan fra den ene dag til den anden ville skifte karriere. Vores job havde betydet så meget for os, og nu var det pludselig lige meget, siger hun og tilføjer, at både familie og venner i dag ikke lægger skjul på, at de er stolte af den lille familie.
Læs også: Det handler om at skabe glæde
Idéen til dagplejen opstod, da parret skulle finde pasning til Filip og havde svært ved at finde den helt rigtige dagplejemor. Den perfekte løsning krævede derfor, at de tog skeen i den anden hånd, fortæller Stian.
– Den dagplejemor, vi ellers havde udset os til Filip, sagde op. Så måtte løsningen jo være at starte selv.
Det gav en tryghed, men Lea havde svært ved at sætte sin egen søn til side for de andre børn. Balancen mellem at være mor og dagplejer blev for svær. Derfor er begge drenge i dag tilknyttet en nærliggende Rudolf Steiner-skole og børnehave. At børnene bliver passet uden for hjemmet betyder dog ikke, at de to tidligere reklamefotografer nedprioriterer familietid og hygge – tværtimod.
– Det gode ved at være to i dagplejen er, at den ene af os kan hente drengene om eftermiddagen, mens den anden arbejder. Det giver en fleksibilitet, vi ikke havde før, siger Lea.
Læs også: Det bliver aldrig for sent at finde den eneste ene
Dagplejen har plads til 10 børn, men lige nu er det otte små størrelser, der hver morgen møder ind hos Lea og Stian. Her finder børnene, modsat mange andre institutioner, ingen iPads eller andet elektronisk legetøj. Derimod er der masser af hjemmelavet trælegetøj og vildtvoksende udenomsarealer at boltre sig på, ligesom de fire høner og tre kaniner i haven også er en fast del af hverdagen. Parret er ikke bare stået af karriereræset – de er også hoppet af elektronikbølgen. Både i privaten og i dagplejen.
–Vi har slet ikke noget elektronik i dagplejen, og i privaten har vi kun én computer til deling. Vi har også solgt vores smartphones og skiftet dem ud med gamle Nokia-telefoner. Så det hele kører meget analogt, forklarer Stian.
Ifølge Lea er det ikke et afsavn. Derimod er det med til at hjælpe tiden og nærværet med børnene på vej, når Ramasjang på iPaden bliver skiftet ud med puslespil på køkkenbordet og gemmeleg i haven.
– Når man tænker over det, var vi ikke rigtig til stede før. For os handler det om at kigge op og være en del af livet i stedet for hele tiden at sidde med snuden i en telefon, siger hun.
Læs også: Naja er mønsterbryder
Spørger man Lea og Stian, hvordan de klarer at danne par både privat og professionelt, griner de bare. De to dagplejere har stort set aldrig prøvet andet, så for dem er det ganske naturligt at være sammen langt flere timer i døgnet end de fleste andre par.
–Vi gik både på skole sammen og havde læreplads samme sted, så det er ikke nyt for os både at være kollegaer og kærester. Når man elsker hinanden, er det bare dejligt at bruge tid sammen, siger Lea.