Lego er min medicin

Maja og Kenneths dobbeltseng er blevet forhøjet med ti centimeter. Ikke fordi det gør det lettere at få sig lagt, men fordi det giver ekstra plads til LEGO-kasserne neden under. LEGO har i det hele taget indtaget en hel del kvadratmeter i deres midtjyske hjem, så de berømte klodser spiller naturligvis en stor rolle i familien. Der er LEGO-sengetøj på dynerne, kasser af Lego i meterhøje stakke både langs væggen i soveværelset og i stuen. LEGO er med alle steder. På badeværelset står der LEGO-tandkrus og sæbebeholder, og i køkkenet er der LEGO-kagedåser og LEGO-æggeur. Selv til sønnen Tinus konfirmation var bordkortene bygget af LEGO. Og som det vigtigste så kan LEGO bringe et saligt smil frem på 47-årige Majas læber. Når hun sidder og bygger LEGO ved sit spisebord, så forsvinder tid og sted.

Fortid som misbruger

Der er langt fra den brændende LEGO-elsker til den kvinde, Maja Bang var engang. I seks år var Maja så afhængig af stoffer, at hele hendes liv handlede om den næste rus.

– Det var slemt. Mine favoritstoffer var hash og amfetamin, og hvis jeg ikke fik mine mindst seks gram hash, så havde jeg virkelig svært ved at komme igennem dagen, husker Maja.

Hun husker også lykken og en fornyet tro på fremtiden, da hun for 22 år siden fik hjælp til at komme ud af sit misbrug, og hele verden pludselig lå for hendes fødder.

På det tidspunkt havde hun lige mødt Kenneth. De var så forelskede, at Kenneth havde friet, og Maja havde uden tøven sagt ja.

Mistede synet på det ene øje

Men et halvt år inden brylluppet mistede Maja pludselig synet på sit ene øje. Og lidt efter skete der også andre foruroligende ting med hendes krop. En dag var Majas ene ben fuldstændig følelsesløst, og hun måtte derfor igennem en lang række undersøgelser.

Diagnosen var klar: Maja havde attakvis sklerose.

Læs også: På banen har jeg det altid godt

Kenneths valg

– Jeg blev selvfølgelig utrolig ked af det. Når man hørte ordet sklerose dengang for 20 år siden, så tænkte man jo med det samme, at man ville ende i en kørestol, siger Maja. Af samme grund gav hun Kenneth et valg.

– Jeg sagde, at han lige skulle tænke sig om en ekstra gang. Det ville være helt okay, hvis han gik nu. Og det ville være helt okay, hvis han ikke havde lyst til at gifte sig med mig alligevel.

Kenneth behøvede dog ikke megen betænkningstid. Det var jo Maja, han ville have.

Sygdommen stoppede ikke fremtidsdrømmene

Efterhånden fandt Maja også ud af, at hendes sygdom ikke behøvede at sætte en stopper for hendes fremtidsdrømme. Faktisk var hun stadig så frisk, at hun tog erhvervskørekort og efterfølgende begyndte at køre bus og taxikørsel for handicappede børn i amtet.

– På den måde kom jeg ud af kontanthjælpssystemet, og jeg elskede virkelig mit arbejde. Jeg elskede at køre på landevejen, og jeg elskede den menneskelige kontakt med børnene, som trods deres problemer havde så meget livsglæde.

Maja nåede at køre med de handicappede børn i nogle år. Men da hun ventede sit første barn, blev hun desværre ramt af et attack undervejs. Det gjorde hun også under sin anden graviditet, og i sidste ende måtte hun trække sig fra arbejdsmarkedet og gå på førtidspension.

Brugte sin energi på børnene

– Jeg ville gerne ud og arbejde, men jeg kunne ikke. Men jeg var da også taknemmelig for, at jeg nu fik muligheden for at bruge al min energi på mine børn i stedet for at være helt væltet, når de kom hjem.

Tiden sammen med børnene brugte hun blandt andet på at bygge LEGO, og undervejs kunne Maja mærke, at hun efterhånden ikke bare byggede for børnenes skyld. Hun elskede de små klodser. Og hun elskede de figurer, de blev til, når de blev sat rigtigt sammen.

Forelsket i Ollie-dragen

– Det var Ollie-dragen fra Legoland, som jeg for alvor forelskede mig i. Jeg ved ikke helt hvorfor. Men jeg besluttede, at den ville jeg bygge, siger Maja, som kom på noget af en opgave. Ollie-dragen blev nemlig ikke produceret mere, så Maja måtte på nettet og finde LEGO-fans ude i Europa, som havde dele af dragen til salg. I den periode modtog Maja flere pakker fra Frankrig og Tyskland. Og til sidst var den der. Hun havde bygget sin Ollie-drage.

Da den grønne figur stod færdig, var Maja ramt. Fra da af blev LEGO hendes store passion. En passion, som hun siden har brugt store summer på. Og ekstremt meget tid.

– Jeg elsker fornemmelsen af, at man kan skabe noget, siger Maja, der i dag har bygget Ollie-dragen i alle farver, ligesom hun har bygget utroligt meget andet lige fra Eiffeltårnet til Frihedsgudinden.

Læs også: Livsmod trods uheldbredelig sygdom

God medicin

For Maja er det dog mere end en hobby. LEGO-byggeriet er en rigtig god medicin mod hendes sklerose.

– Når jeg får et attack i hænderne, tager min finmotorik skade. Men det kan jeg genoptræne ved at sidde med klodserne. Mit LEGO gør også, at jeg bliver bedre til at koncentrere mig og skelne farver, siger Maja.