Alder er bare et tal: 68-årige Henning trives på sit skateboard

Schvish!

Lyden af de lynhurtige, små hjul på asfalten uden for Aarhus Universitet tiltrækker opmærksomhed fra alle de unge mennesker, som netop efter en lang dags studier er på vej ud for at nyde de første, spæde forårssolstrejf.

”Arh, må vi lige tage et foto?” spørger flere af de unge, og det forstår man godt, for selv om det er et næsten dagligt scenarie, der udspiller sig, er det alligevel ikke alle de studerende, som endnu har haft fornøjelsen at opleve det.

Henning Buddig, 68 år, er meget imødekommende og tillader alle at fotografere.

– Det er da kun sjovt, at de gider have et billede af en gammel knark som mig, siger han.

Henning Buddig er elektronikmekaniker og synes ikke selv, det er noget særligt, at han tager skateboardet på job de tre gange om ugen, hvor han møder på universitetet for at reparere stort set alt, hvad der er af tekniske udfordringer.

Sjovt nok er det takket være unge mennesker, at Henning i første omgang sprang på det lille, rullende bræt.

– Helt oprindeligt kan jeg takke min kone, Lis, for, at jeg overhovedet som 63-årig kom ”på hjul”. Jeg skulle køre hendes ting til en bod på et loppemarked, og ved siden af Lis stod en mand med et par inliner-rulleskøjter. Jeg spurgte for sjov Lis, om jeg skulle se, om jeg kunne passe dem, og så regnede jeg jo med, at hun ville sige, at jeg var et fjols. Men hun sagde, at det kunne jeg da godt, og da de passede mig perfekt, købte jeg dem for 150 kroner.

Hjemme på vejen uden for huset i Thorsager gik Henning straks i gang med at afprøve rulleskøjterne.

– Køre, falde, køre, falde, sådan gik det, men heldigvis havde jeg fået både knæ-, håndleds- og albuebeskyttere med i købet, så jeg slog mig kun lidt, fortæller han.

Frivillig blandt unge

Det blev vinter, og Henning ærgrede sig over ikke at kunne komme ud på sine rulleskøjter.

– I den Facebookgruppe, vi havde i Thorsager, spurgte jeg om, hvor man kunne køre om vinteren, og så blev de unge jo helt vilde. De ville have en skaterbane! Længe havde snakken gået i byen om et sted til de unge, og vi var så en del frivillige, som holdt et møde med de unge. Resultatet blev, at de unge fik en tom hal, hvor de selv kunne bygge ramper. Der blev ansat en ungdomspædagog, hvis mand var tømrer, så sammen fik vi flikket nogle ramper sammen.

Henning var glad, for hallen lå lige over for hans eget hus.

– Jeg blev en af de frivillige voksne, som sørgede for at holde hallen åben, og så kunne jeg samtidig køre så meget, jeg havde lyst til.

De fleste unge i hallen brugte ikke rulleskøjter, men kørte på skateboard, og en dag spurgte en af dem, hvorfor Henning dog ikke også gjorde det.

– Jeg tænkte, at det kunne jeg da godt prøve, og så var jeg så heldig, at mit barnebarn, som længe havde skatet, var begyndt til springgymnastik i stedet og derfor ville sælge mig sit skateboard. Og så var det bare om at komme op på det og forsøge at holde balancen!

Det gik så godt, at Henning slet ikke kunne lade være.

– Da hallen efter et par år desværre lukkede, havde de heldigvis lavet en skaterbane i Kolind, der ligger en halv times kørsel fra Aarhus, så jeg tog da bare derop og skatede i stedet.

Også dér meldte Henning sig som frivillig.

– Samtidig solgte vi vores hus i Thorsager og flyttede i lejlighed i Ugelbølle, så jeg fik mere tid til at komme på skaterbanen, tilføjer han.

Læs også: Par driver bed and breakfast: Drømmen skal udleves, mens man er rask

Landmandssøn

Henning blev så bidt af aktiviteten, at han også begyndte at skate til og fra sit job på universitetet.

– I starten gloede folk jo lidt, når jeg kom susende på brættet, men mine kolleger vænnede sig hurtigt til det, og jeg får en frisk start på dagen, inden jeg går i gang med mit tekniske arbejde.

Trods søn af en vaskeægte landmand, som i Hennings barndom pløjede for hest, vidste Henning lige fra barnsben, at han skulle ”skrue i noget med hænderne”, som han udtrykker det.

– Jeg blev uddannet radiomekaniker og arbejdede i mange år hos Terma, der har rumfart, kampfly og F16-jagere, og jeg reparerede lidt af hvert. Da jeg gik på pension, fik jeg et job i IMusic i Aarhus, der er en webshop med musik, hvor jeg hjalp med computerne og netværk og så videre.

Siden tilbød de mig et job, hvor jeg hjalp med at bygge udstyr til digitalisering af alle biblioteksbøger, indtil en dag, hvor én spurgte mig, om ikke det ville være sjovere for mig at komme ud på universitetet og arbejde.

Henning fik at vide, at man manglede lige sådan en som ham i en 20-timers stilling, og det passede ham perfekt.

– Jeg var jo gået på pension, men jeg synes, det er så sjovt stadig at arbejde med spændende ting, og her på stedet er der jo en masse skønne, unge mennesker, så jeg stortrives.

Læs også: Fik en fyreseddel og sadlede om: Jeg regner med at blive ved til jeg er 70

Kan anbefales

Også på skaterbanen trives Henning.

– Jeg har hjulpet med at bygge de ca. 11 ramper, vi har i forskellige sværhedsgrader, men jeg er først selv lige begyndt at øve mig på dem. Man skal jo trods alt også lige passe lidt på sig selv, siger han.

At Henning plejer at kaste sig ud i spændende aktiviteter, kan Lis skrive under på.

– Henning har tidligere været sportsdykkerinstruktør og windsurfer, og så er han vinterbader, indskyder hun.

Henning selv ved nok, hvad han synes, er allersjovest.

– Jamen det er skønt at skate. Det glider jo bare derudad, man får god motion, og man er tæt på naturen, så jeg vil absolut anbefale andre at prøve – også selv om man er lidt oppe i alderen!

Læs også: 10-årig Lukas drømmer om at blive den bedste til taekwondo