Til min store forfærdelse greb jeg en dag min 30-årige søn, Sune, i min seng med sin elskerinde. Han lovede at gøre rent bord overfor Amanda, min svigerdatter, men det skete aldrig. Han opførte sig præcis som han plejede og overlod alt det praktiske til hende, og deres konflikter eskalerede.
Jeg måtte bide mig selv hårdere og hårdere i tungen. Ikke fordi jeg ville dække over hans utroskab, men hvis jeg afslørede det, ville jeg udløse det rene ragnarok for børnene. Flere gange forsøgte jeg at få Sune i tale. Hvad havde han forestillet sig? Var han slet ikke klar over, hvad det for var en situation, han satte mig i?
Hver gang undskyldte han sig med, at han stadig var i tvivl om, hvad han ville.
En weekend, hvor Amanda skulle på arbejde, havde Sune bedt mig tage med ham og tvillingerne i et stort badeland, som de længe havde plaget om at besøge. Da jeg trådte indenfor, stod børnene ivrige og klar til at komme afsted, mens Sune strøg beklagende hånden igennem håret, for han var desværre blevet for sløj til at tage med.
Selv om det ville blive en mundfuld for mig at være alene om ansvaret, kunne jeg ikke få mig selv til at skuffe dem ved at aflyse turen.
Foran mig ventede en længere køretur, og vi ville først være tilbage igen ud på eftermiddagen. Da vi var kommet ud på motorvejen, gik det op for mig, at jeg i forvirringen havde glemt at få min taske med. I den lå min pung og telefon, og jeg drejede fra ved næste afkørsel og kørte tilbage.
Jeg lod børnene sidde i bilen og småløb hen for at banke på hoveddøren. Der blev ikke åbnet. Heller ikke, da jeg havde kimet dørklokken i bund. Ude på fortovet dukkede naboen tilfældigvis op. Han fortalte, at han 10 minutter forinden havde set Sune træde frisk til i cykelpedalerne væk fra huset.
Jeg så hen på mine børnebørn, der sad i bilen og kiggede utålmodigt på mig. Da jeg satte mig ind i bilen, var jeg ikke bare tvunget til at skuffe dem med, at vi ikke kunne komme i badeland uden farmors taske, men til at lyve for dem.
Jeg kunne jo ikke fortælle dem, at deres far havde løjet for os alle tre.
– Far er så sløj, at han ikke vågnede, da jeg ringede på døren. Nu blev vi nødt til at lade ham sove, og så køre hjem og hygge os hos farmor, indtil han er blevet frisk igen.
Jeg lod børnene blive siddende i bilen, da vi holdt ind foran mit hjem. Min ekstranøgle lå i en krukke udenfor huset. Jeg var bange for, om jeg atter ville finde Sune i min seng med elskerinden, men det skete heldigvis ikke. Børnenes skuffelse over, vi ikke kom i badeland var intet imod min egen over Sune.
Det lod jeg mig naturligvis ikke mærke med overfor dem. Heller ikke overfor ham selv, da vi om eftermiddagen kom tilbage til ham, og han først da blev opmærksom på min taske på entrégulvet. Han undskyldte sig med, at han havde sovet dybt hele dagen, mens Amanda i det samme svingede bilen ind i carporten.
Jeg undskyldte mig med, at jeg blev nødt til at køre hjem og hvile mig. Det havde på alle måder været en meget lang dag. Men min tålmodighed med min søns umodne og ansvarsløse opførsel var opbrugt, og jeg ville ikke lade ham slippe af krogen denne gang.
Tiden var kommet til, at jeg tog tyren ved hornene og satte de grænser for ham, jeg skulle have gjort for længst. Ved den først givne mulighed for at få ham på tomandshånd, lod jeg ham med store, tydelige bogstaver forstå, at jeg elskede ham, men at det var sidste gang, han havde kørt om hjørner med mig.
Jeg var færdig med at dække og overbeskytte ham imod de alderssvarende krav, der blev stillet til en 30-årig mand og far til to små børn. Herfra var der ikke længere kære mor. Fremover kom jeg til at være sammen med mine børnebørn, når det passede mig – og ikke ham.
Ligeledes havde jeg for sidste gang taget støvekosten og gummihandskerne, når jeg kom på besøg hos ham og børnene.
Nu måtte han så at sige lære at feje op efter sig selv. I samme takt som det gik op for Sune, at jeg stod urokkeligt fast på mine nye grænser, blev han for alvor presset til at finde ud af, hvad han egentligt selv ville.
Efter et par måneder meddelte han ærligt Amanda, at han ikke længere elskede hende og ville skilles. Men han indrømmede ikke, at han var forelsket i en anden. Amanda, der var fuldstændigt knust, tryglede ham om, at han i det mindste for børnenes skyld, gik med hende i parterapi for at redde deres forhold. Det afviste Sune, og han indrømmede stadig ikke, at han allerede var i et nyt forhold.
Jeg havde den allerstørste medfølelse med min ulykkelige svigerdatter, men jeg nævnte heller ikke selv et ord om hans nye forhold for hende. Ikke for at dække over ham, men for at skåne børnene mest muligt igennem skilsmissen. I stedet for at grave flere grøfter og skabe endnu mere splid mellem deres forældre, gav jeg mine børnebørn den ro, tid og tryghed, deres forældre ikke selv havde overskud til, alt imens de brød op med hinanden.
Efter skilsmissen fortsatte jeg med at tilbyde begge forældre min praktiske hjælp med børnene. Lige så vigtigt var det for mig, at jeg bevarede et godt forhold til Amanda. Men selv om Sune kom til at stå alene med ansvaret for børnene hver anden uge, fik han stadig ikke lov at parkere dem hos mig efter sit eget husbehov. Heller ikke at overlade det huslige til mig, når jeg kom på besøg hos ham.
Eftersom hans nye kæreste heller ikke var interesseret i at sortere hans vasketøj og svinge med gulvmoppen derhjemme, mistede hun lige så hurtigt interessen for at fortsætte forholdet med ham. Først nu blev han for alvor tvunget til at stå på egne ben, mens jeg som mor måtte erkende, at det gudskelov alligevel aldrig er for sent at genopdrage sin voksne søn.
I samme takt, som han blev tvunget til selv at løfte sit praktiske ansvar derhjemme, voksede han i samme hast med det – og blev langt om længe endeligt voksen. Hvis han inviterede mig og børnene i badeland, var det først og fremmest for, at vi fire skulle hygge os sammen.
Selvfølgeligt var det også for at hjælpe ham med at passe på ungerne, for der var godt nok også meget at holde øje med, men han udnyttede ikke længere min ansvarsfølelse for dem til at køre på frihjul som førhen, og vi kurede sammen med hver sin guldklump i favnen ned ad vandrutsjebanerne.
I dag, syv år senere, har jeg fået en ny, sød svigerdatter. Mine børnebørn er også lige så vældigt tilfredse med deres bonusmor, som de er med deres bonusfar. Når familien er samlet til børnebørnenes fødselsdag, er såvel deres forældre som bonusforældre på lige så god talefod med hinanden, som jeg er det med dem alle sammen.
Jeg glæder mig til, at jeg snart bliver farmor til endnu en lille guldklump. For i mellemtiden er Sune mere end klar til at blive far igen, og jeg behøver heller ikke bekymre mig om, hvorvidt han bliver det nye, store ansvar voksent nok.
Han har også for længst erkendt og undskyldt sin mildt sagt umodne opførsel overfor Amanda. Ingen af os har fortalt om hans affære til nogen andre, og også den har han siden undskyldt overfor mig. Det pinagtige dilemma, han dengang satte mig, har vi for længst fået slået en streg over.
Har du oplevet noget sørgeligt, glædeligt, rørende eller oprørende i dit liv? Et vendepunkt? Eller har du livserfaringer, som andre kan få glæde af?
Så skriv og fortæl din historie til Andrea Bak på e-mail: andrea.bak@aller.com