På jagt efter sæler

De sad der alle sammen og ventede på dagens opvisning. Store og runde – og ja, glatte som sæler, for sæler er, hvad de er.

50 nysgerrige sæler på en lang række fylder en del. De havde smidt sig dér, midt på Rødsands sandrevler, midt i solen og med øjnene stift rettet mod det gode skib M/S Drost, der lå på sikker afstand af sælerne.

Menneskene om bord på Drost regnede med, at det var dem, der skulle se på sæler, for det var jo derfor, de var taget af sted med Nysted Sælsafari, men det var bare, fordi de ikke vidste bedre. Sælerne havde lagt sig godt til rette for at se på mennesker, og på den måde fik begge parter noget ud af det.

Mikael Andersen tager gæster på sælsafari med sit skib Drost. Der er plads til 12 mennesker om bord på skibet, der sejler ud fra Nysted Havn på Lolland hver dag i sommerperioden.

Denne søndag var Patrick på næsten fem år sammen med sin mormor, sin mor og sine søskende taget med på turen. Han var lidt skuffet over, at der ikke var nogen piratskibe at se i Nysted Havn, men det var alligevel okay, for det er også stort at komme ud at sejle, når man er næsten fem år. Og så viste det sig, at Patrick er en søstærk lille knægt, der bare elsker bølgesprøjt og en båd, der vipper i bølgerne. Jo mere, jo bedre.

Tredje generation

Sælerne bor i et reservat ude på Rødsand. Et fladbundet område stopfuldt af fisk, omgivet af en vindmøllepark og tilpas langt væk fra land, så herude er menneskene gæster i sælernes land.

Til gengæld kan sejlturen derud være en vippende omgang, når skibet først er ude på det åbne hav. Ikke at det generede Patrick, der jublede for hvert bølgesprøjt, der ramte ham, mens mormor og mor holdt godt fast i knægten, så han ikke skulle falde af bænken.

Mikael, der ejer Drost, er også en mand, der elsker havet og skibe, men faktisk var det slet ikke meningen, at han skulle være skibsejer.

– Jeg er tredje generation på Drost, der blev bygget i 1918 i Nysted. Båden skulle bruges som slæbebåd på Nakskov Skibsværft. Da de ikke havde brug for båden længere, fik min farfar lov til at købe den i 1980, og min far overtog den i 1985.

– Han sejlede med lystfiskere og brugte hver en krone, han tjente, på båden, så den altid var i fineste stand. Han elskede sit skib, og da han blev syg for fem år siden, lovede jeg ham at komme hjem og sejle lystfiskerturene for ham, indtil han kom på benene igen, fortæller Mikael.

Læs også om andre hav-dyr

En sæl-spejder

– Min far kom desværre ikke tilbage, og så stod jeg dér med båden og kunne bare ikke være ham, der lukkede og slukkede efter alle de mange års arbejde, som de gamle havde lagt i den båd. Der var ikke andet at gøre end at overtage den, så jeg sagde mit arbejde op og blev fuldtidsskipper på Drost, tilføjer han.

Heldigvis er Mikael uddannet smed, så han vidste alt om, hvordan man passer en motor, så den spinder af velvære.

Desuden har det frie liv nok altid trukket lidt i Mikael, for det passer ham fint at sejle med lystfiskere forår og efterår og tage på sælsafari om sommeren. Han kender nærmest sælerne personligt, skulle man tro – i hvert fald hilser han venligt på en stor hansæl, der er svømmet ud for at tage de underlige mennesker nærmere i øjesyn.

Sådan er det med både mennesker og sæler, begge arter er meget nysgerrige, og sælerne på banken har deres spejdere ude i havet for at se nærmere på menneskene. Heldigvis, for så kan vi jo også kigge nærmere på dem imens.

– Nyfødte sæler lever de første 14 dage af deres mors mælk, der indeholder 60 procent fløde. Derefter spiser de fisk ligesom de voksne sæler, fortæller Mikael.

Patrick ser ud, som om han er ret glad for, at han ikke er en sæl.

Mikaels plan

Sælerne har det ellers som i Paradisets Have herude.

De 164 vindmøller står på hvert sit fundament, og det er netop fundamenterne, der har gjort, at flere og flere fisk og fugle har slået sig ned omkring møllerne. På den måde er området blevet sælernes fyldte spisekammer, så det er ikke mærkeligt, at de ser ret runde ud alle sammen.

Mikael fortæller om fugle og fisk, sæler og vindmøller, og manden må være udstyret med et radarblik, for han kan få øje på selv den mindste fugl eller et gråt sælhoved midt i en bølge.

Mikael ved alt – og hvis han ikke skulle vide det, lyver han bare, siger han selv.

Læs også om en særlig Zoo

Han elsker sit job, dyrene, havet og skibet, og planen er, at han skal stå ved roret mange år frem.

– Jeg har sagt nej til flere jobtilbud, fordi det er her, jeg trives. Det er ikke særlig fornuftigt, for man bliver ikke rig af det her liv, så heldigvis har min kone fast arbejde.

– Vores to døtre kan både sejle og styre en rystepudser, for sådan en båd skal holdes ved lige hele tiden, men begge døtre er gået en helt anden vej. Den ene er jurist, den anden læser på universitetet, så jeg regner ikke med, at de overtager båden, siger Mikael.

Heldigvis er han en mand i sin bedste alder. Derfor er planen, at han sejler, så længe han orker det, og så længe der findes sæler med nysgerrige øjne, fisk og fugle og små drenge, der bare elsker bølger og skumsprøjt.