På oplevelsestur til Djursland: Det land kan vi godt li’

– Er Djursland egentlig større end Danmark?

Viljas spørgsmål kommer allerede på førstedagen af vores prøvetur til børneseværdigheder på Jyllands næsetip, og spørgsmålet giver rigtig god mening.

For det første er vi taget fra Sjælland en meget tidlig morgen, og som enhver ved, er lange rejser lig med udland. For det andet kalder de jo sig selv for et land! Og for det tredje og nok så væsentligt har vi allerede fundet ud af, at Djursland har så mange sjove ting at byde på, at 
det mindst må være på størrelse med Danmark.

Sammen med tre andre lånebørn på 7-8 år er Vilja i fuld gang med at afprøve, hvad halvøen har at byde på, så vi når kun en kort og upædagogisk forklaring om Jylland, der mærkeligt nok heller ikke er et land, men til gengæld ligner en mand og har en næse, der hedder Djursland, og vi er oppe i den næse lige nu.

Læs også: På madskole i sommerferien: Bent lærer børn at lave mad

Et bord ude i fjorden

Faktisk er vi startet helt oppe og inderst ved næseryggen, og heroppe på Kyst- og Fjordcentret i Voer er de lidt småskøre. For de inviterer os til at spise sandwich ved et bord ude i Randers Fjord!

Vilja, Linus, Alva og William har aldrig før haft waders på, men centerleder og naturvejleder Carsten Enemark peger rutineret ud, hvor vi kan finde de forvoksede gummistøvler i rette størrelse, og så traver vi ellers gungrende afsted ned mod fjorden og frokosten.

Sandwich, æblemost og æbler smager særdeles fint herude i den friske fjordluft, og mens maden synker godt ned inde i vores wadersklædte maver, fortæller Carsten, at vi nu skal i gang med at se, hvad vi kan fange.

– I kører nettene hen langs bunden sådan her, siger Carsten, og allerede inden frokosten er fordøjet, har de fire unge fjordfiskere indfanget adskillige kvoter hesterejer.

Læs også: Emilie rejser med " Sydslesvigske Børns Ferierejser"

– Vil I smage? spørger Carsten og hopper i land for at finde lidt syre, som smager godt sammen med den rå lillebror-reje. William er nu den eneste, der hopper på den galej, men han er altså også 8 år og spejder.

– Må jeg få en mere? spørger han og piller som en garvet rejekælling hoved, hale og skal af den bette reje og står tilbage med en hudfarvet snotklat, som rent faktisk smager lidt af de rejer, vi kender fra supermarkedet.

Vi synger med

På Kyst- og Fjordcentret interesserer de sig både for hav og himmel, så lidt efter er vi i gang med at skyde vandraketter til himmels. Det er vildt sjovt, og de fire unger, nu uden waders, kappes om at finde den rette vinkel på afskydningsrampen og den rette mængde vand i vandflaskerne.

Men vi skal videre på nye eventyr, og allerede i bussen sydover begynder ungerne at nynne kendingsmelodien til Djurs Sommerland – det er helt sikkert en af de reklamer, de små medieforbrugere har bidt mærke i. På et kort ved indgangen kan vi se, at Djurs Sommerland er kæmpestort, men nu ved vi jo, at de strør lidt om sig med de her lande-navne, så vi lader os roligt føre gennem den 70 fodboldbaner store park, som hvert år besøges af over 800.000.

Lone får 36 børn på sommerferie. Læs historien her

Her midt mellem himmelstræbende rutsjebaner og pirrende karruseller oplever vi også, hvor trist verden kan være. For Vilja, der er mindst lige så eventyrlystig og modig som Pippi, mangler to centimeter i højden for at komme ind til de mest farefulde forlystelser. Og her i sommerlandet er der én ufravigelig regel, og det er, at sikkerhedsreglerne skal overholdes.

Linus er høj nok, men ikke lige så stor en vovehals som Vilja og Pippi, så sammen følges de to rundt til alternativerne. Og dem er der da også rigeligt af. Så Vilja kommer sig langsomt over de manglende centimeter og spiser en is så stor, at den medvirker gevaldigt til, at hun ikke næste år bliver snydt for de store, farlige rutsjebaner.

Læs om en kugleskør sommeraktivitet her

Det er sovetid

– Godnat, nu skal I altså sove, lyder ordren til poderne ved 21-tiden, og det lykkes sørme at overtale dem til at indstille de overtrætte fjollerier og lukke øjnene. Især virker truslen om, at vi ellers ikke når en morgendukkert i poolen på Strandhuset Mols, hvor vi bor som prinser og prinsesser midt i Nationalpark Mols Bjerge.

Andendagens første stop – efter den lovede og helt vidunderlige dukkert i poolen – er Karpenhøj Naturcenter, hvor en ny Carsten står parat til at guide os op og ned ad bakker, ind og ud af telte og så til slut ned til det hemmelige sted i skoven, hvor man kan gynge helt op til træernes top.

Undervejs vil Carsten, der er centerleder og hedder Nielsen til efternavn, lige have os til at smage en særlig delikatesse, en levende skovmyre! Igen er det William, der er den modige og indtager adskillige af de lange leddelte krabater. ”Addr” står der skrevet i ansigterne på alle os andre kyllinger.

– De smager som citron, medgiver han Carsten, og Alva tager mod til sig og nupper en enkelt skovmyre.

Læs her en hyggelig artikel om et ægte familiehotel på Ærø

Frokosten indtager vi på toppen af Kalø Slotsruin, og så er der bare en eftermiddag tilbage, og her er vi oppe i en helt anden kategori af levende væsner end skovmyrer og hesterejer.

I Ree Park ser vi sorte næsehorn, giraffer, gnuer, løver, bjørne og bisoner, og nu handler det ikke bare om lande, men om hele kontinenter, for vi bliver kørt over den nordamerikanske prærie af Amerika Ekspressen og tværs gennem Afrika i Landrover. Det passer meget godt, for selv 7-årige ben kan blive lidt slatne af alle de oplevelser.

Man kan sagtens både nyde sommeren og ferien og holde den slanke linje. Læs med her