Småkager er en del af julehyggen

Juletid er småkagetid

Vil man vide noget om julesmåkager og danske juletraditioner, er madhistoriker og museumsinspektør Bettina Buhl, 47, fra Det Grønne Museum ved Auning på Djursland den helt rette at opsøge. Hun ved mere end de fleste om historien bag de ting, vi danskere spiser og drikker. Og så er hun gift med historikeren Benno Blæsild, der er en af landets fremmeste eksperter i juletraditioner, og som sådan bliver interviewet på tv hver jul.

Nu og her skal det dog mest handle om småkager. De små, sprøde kager er som bekendt en vigtig del af de danske juletraditioner, og Bettina har skrevet det ultimative værk om småkagerne og deres historie. ”Danskernes småkager” hedder bogen, der udkom for to år siden på Nyt Nordisk Forlag. Og Bettinas og Bennys fælles børn, Oline og Valdemar på 17 og 15, har begge bidraget væsentligt til bogens tilblivelse:

– Vi har ageret frivillige forsøgskaniner. Og det har vores venner også, smiler Oline.

Bettina tager over:

– Før brændekomfuret med indbygget bageovn blev almindeligt i midten af 1800-tallet, kogte man kagerne i fedt. Klejnen, som hører blandt juleklassikerne, har overlevet fra dengang.

– Da man begyndte at bage brød i ovnen, blev der ofte en rest dej tilbage. Den kunne man for eksempel blande med honning og nødder og på den måde lave lidt mundgodt, der kunne bages i ovnens eftervarme. Dermed var den bagte småkage født.

Læs om juleglade Tina Jul, der ikke kan få nok af højtiden.

– Rugmel var den mest brugte meltype på det tidspunkt, hvor hvedemel var den festlige, der blev brugt ved særlige lejligheder. Også i julen, hvor der blev bagt julebrød med for eksempel rosiner. Tilsat honning og krydderier kunne resten af dejen nemt blive til en gang pebernødder. Som nok var betydelig hårdere end dem, vi kender i dag.

Æbleskiver til jul og påske

– Den 22. december var den helt store julebagedag. Den blev også kaldt for ”pippejuleaften”. Man sagde nemlig, at på den dag begyndte julen at ”pippe frem”, fortæller Bettina, som i anledning af vores besøg har bagt fem forskellige slags småkager:

– Ud over ”arvekagerne” – brunkager bagt efter min mormors nedarvede opskrift – er det jødekager, korendekager, kartoffelkager og ingefærkager. Sidstnævnte blev også kaldt for gaffelkager. Man trykkede dem nemlig flade med en gaffel, inden de kom i ovnen, og dermed fik de deres karakteristiske, rillede udseende, forklarer hun.

Få opskriften på en dejlig, strikket, rød julesweater her.

– Småkagerne blev bedre, i takt med at der dels blev etableret en dansk produktion af sukkerroer, der gjorde sukker billigere, og dels at man kunne købe god smør på mejerierne. Efterhånden blev småkager indbegrebet af dansk hygge. Og da det blev almindeligt at byde gæster på kaffe, blev småkagerne fast tilbehør. I juletiden havde man ekstra mange gæster, og derfor blev julen også højsæson for bagning.

For at det ikke skal være løgn, har Bettina også bagt æbleskiver. Naturligvis af den originale, flade slags, som rent faktisk er bygget omkring en skive æble.

– Dem bagte man til højtiderne. Ikke bare i julen, men også til påske, forklarer hun.

Glade for gran

Familien i Allingåbro går meget op i højtidens traditioner. Manden i huset huserede for år tilbage i Den Gamle By i Aarhus, hvor han havde den fornemme titel af juleinspektør. En sandsynlig juleaftensdag for familien begynder af samme grund typisk i København, hvor Benno fortæller om juletraditioner i morgen-tv.

– Julemiddagen er traditionelt årets vigtigste måltid. Gennem generationer har man gjort sig ekstra umage og brugt de bedste råvarer, man havde, til netop julemaden. Og så er der et særligt, ufravigeligt kodeks omkring juleaften: Vi spiser stort set det samme som vores bedste- og oldeforældre og bruger tilmed de samme opskrifter. Vi jagter jo den perfekte jul. Nemlig den, vi selv har oplevet i vores barndom. Og vi tilbringer den med den nærmeste familie og bekræfter dermed hinanden i, hvor vigtige vi er for hinanden.

Få Familie Journals opskrift på jødekager her.

Allerede længe inden juleaften er der gang i julerierne i historikerhjemmet:

– Vi er glade for gran. Det er det første, der kommer indenfor i huset. Og hele familien er enige om, at det skal hænge på præcis samme måde hvert år. Det samme gælder julepynten, som vi aldrig behøver at købe ny af. Min mormor havde hele tre juletræer i sit hjem i julen, og vi har arvet en masse af hendes pynt, siger Bettina.

– Vi henter og fælder altid selv vores juletræ i nærheden. Det er i sig selv en udfordring at få plads til både store børn, hund og juletræ i bilen, men det går hver gang. Hos os skal træet være pyntet inden den 22. december. Oline er dog den mest juleglade af os. Hun er for længst gået i gang med at øve julesange på klaveret og se gamle julekalendere på computeren. Og så laver hun hvert år et kæmpestort nisselandskab. Det er hun ikke vokset fra, smiler Bettina Buhl.

Læs om Humlemagasinet på Fyn, hvor der er jul fra gulv til loft.