Sønnerne fører forældrenes livsværk videre: Familiens liv er formet af campingpladsen

Man kan roligt kalde Dokkedal Camping ved Lille Vildmose i Nordjylland for et vaskeægte, dansk familieforetagende. Familien består af Jens og Jonna Jørgensen, deres to sønner Joachim og Jesper og disses koner og børn. Således startede svigerdatteren Hanna som medhjælper i caféen på pladsen, men kom aldrig derfra igen:

− I foråret skulle drengene altid hen for at se, hvilke piger vi nu havde ansat for sæsonen. Om der kunne blive en kæreste ud af det, fortæller Jonna.

I dette tilfælde blev det til mere end en kæreste, for på et tæppe på gulvet ligger Joachims og Hannas datter Elina på 7 måneder og ser vældig tilfreds ud. Ligeledes fandt storebror Jesper sin kone, Maj-Britt, på campingpladsen.

− Hun boede med sine forældre i deres campingvogn, og aftenen før de skulle rejse, stod vi og snakkede ved bommen. Det er en del år siden, og i dag giver vores sønner, Benjamin på 11 år og Jonathan på 13, gerne en hånd sammen med Maj-Britt på pladsen, når der er brug for det, siger Jesper.

Læs også: På camping med de firbenede

Campingarbejde i blodet

Jens og Jonna var i sin tid Danmarks yngste lejrchefpar. I dag driver deres sønner campingpladsen videre. Joachim fortæller:

− Da jeg blev lejrchef for 10 år siden, var aftalen, at min mor skulle være ansat, til hun kunne gå på efterløn. Det kan hun så i år. Også vores far har arbejdet med indtil nu, men vil drosle ned, når mor går på efterløn. Men ingen af dem holder nok nogensinde helt op. Campingarbejdet ligger dem i blodet.

− Det har jo været vores liv med hårdt arbejde 12-14 timer om dagen i 45 år, indskyder Jonna.

− Ja, og vi har ikke fortrudt, selv om vi gennem alle årene har været bundet af det. Der er mange venners sølvbryllupper og andre fester, vi ikke har kunnet være med til, tilføjer Jens.

Læs også: Campingpladsen er Ullas andet hjem.

Startede med et krobal

Det hele startede ved et krobal. Jens var 21 år og skulle mødes med en pige, men hun brændte ham af, og så kastede han i stedet sit kærlige blik på 15-årige Jonna.

− Jeg var i lære som købmand, og i min fritid arbejdede jeg ved Nibe Camping. Jeg kunne godt lide campisterne, som i mine øjne er et hyggeligt folkefærd. Så jeg ville være campingchef, fortæller Jens.

− Ja, og jeg tænkte, at det nok bare var en grille, han havde fået. Det gik nok over, siger Jonna.

Men Jens’ grille gik ikke over, og da han var 23 år, og Jonna 17 år, blev de bestyrere på Aarhusbakkens Camping i Silkeborg. Da sæsonen var forbi, kørte de hjem til Nibe. De ville have deres eget, og efter nogle måneder som forpagtere på Nibe Camping købte de Dokkedal Camping.

Læs her om parret, der udskiftede kongeslottet med campingpladsen

Dengang i 1974

Det var i efteråret 1974, og den plads blev og er deres livsværk. I receptionen hænger et billede, der viser den lille plads, som parret dengang overtog, og som de siden har udviklet til at blive en stor og moderne campingplads med 60.000 overnatninger årligt, masser af aktivitetstilbud, flere legepladser, swimmingpool og meget mere.

Men dengang i 1974 var alt anderledes. Der var plads til syv campingvogne, og vaske- og toiletforholdene var primitive.

− Når campinggæster spurgte efter chefen, sagde jeg, at han gik ude på pladsen. Så skete det ofte, at de gik lige forbi ham. De kunne jo ikke forestille sig, at det var sådan en grønskolling, smiler Jonna.

En dag hørte Jens en mand sige til sin kone: ”Det er da vel ikke den hvalp der?”, da de søgte efter lejrchefen. Men det var det, og netop det par blev fastliggere og Jens og Jonnas bedste venner.

− Joachim og jeg voksede op på campingpladsen og oplevede, at vores forældre stort set altid arbejdede. Til gengæld var der altid nogen hjemme, når vi kom fra skole. Og vi havde jo også selv altid gang i noget, fortæller Jesper.

På teltpladsen på Christiansø er der tid til børnene. Læs historien her.

Hver sin levevej

Da drengene blev voksne, ville Jesper være landmand og blev det. Efter et par år i Aalborg flyttede han tilbage til egnen, da han stiftede familie, og de bor nu på et nedlagt landbrug, som han selv har sat i stand. Han er bidt af mekanik og teknik, hvilket kommer campingpladsen til gode.

Joachim blev elektriker, og i modsætning til sin bror har han aldrig boet andre steder end på campingpladsen. Han arbejdede altid med på pladsen, når han kom fra arbejde, og for ti år siden kom så generationsskiftet, hvor han blev lejrchef og ansatte sin mor, mens Jens også fortsat arbejdede med.

Da Jesper var montør på en fabrik, mailede han til sin bror: ”Nu siger du bare til, hvis du har brug for hjælp.” Jesper kunne ikke holde ud at gå inde, og Joachim fik hurtigt fat i sin storebror. Det er et års tid siden, og herefter har Jesper arbejdet fuldtid på campingpladsen.

− Vi klarer stort set det hele selv. Det er sjældent, vi skal sende bud efter håndværkere, siger brødrene, som hjalp til, da deres forældre knoklede med at få pladsen udvidet og bygget op. Hver vinter blev der bygget, gravet elkabler ned og slæbt byggematerialer. Men undervejs kunne det hele være gået i stå.

Unge med kræft mødes på CoolCamp. Læs med her.

Alvorlig sygdom

For i 1997 fik Jonna leukæmi, og da alle troede, hun var rask, kom det igen. Hun måtte have rygmarvsoperation med sin bror som donor. Og i 2001 slog alvorlig sygdom igen ned i familien, da Jens blev ramt af en meningitisbakterie og lå 18 dage i koma.

− Ja, familien fik at vide, at jeg nok ikke klarede den, indskyder Jens.

Læs her om Margit og Jens, der købte en campingplads.

Men det gjorde han heldigvis. Han kæmpede og vendte tilbage til livet, dog døv på højre øre og blind på venstre øje, men humøret fik sygdommen ikke bugt med.

− Ja, da kunne vi på få år være blevet forældreløse, konstaterer Jesper, der sammen med sin bror er godt i gang med at føre forældrenes livsværk videre.

Læs også: Annes spiselige campingplads.