Vægten stiger – og fedtet går nordpå

Søndag, 6. juni 2010
af Redaktion
Overgangsalderen får skyld for meget - noget af det er uretfærdigt....
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

I gennemsnit tager kvinder fem kilo på i overgangsalderen, men det er nu ikke hormonændringernes skyld!
Synderne er - som altid - forkert kost og for lidt motion.

Fra pære til æble
En af forklaringerne er stofskiftet, dvs. evnen til at forbrænde kalorierne, som forværres med alderen, og det falder tilmed ofte sammen med, at vi er tilbøjelige til at blive mindre fysisk aktive med alderen.
Kvindens klassiske pærefacon ændres også - fedtet flytter lidt mod nord og bosætter sig i maveregionen frem for omkring lårene.
Dét er til gengæld hormonernes skyld! Når østrogenindholdet falder, får de naturligt forekommende mandlige kønshormoner i kvindekroppen mere at skulle have sagt, og fedtet aflejres i højere grad
på den mandlige facon: I æbleform omkring maven.

FAMILIE JOURNALS SLANKEKLUB

Med Familie Journals Slankeklub kan du tabe op til 1 kilo om ugen.
Du bliver vejledt af din personlige diætist, og du får mulighed for at få vejledning i motion af din egen personlige træner.
Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her (link fjernet)

GODE RÅD
1) Indtag færre kalorier
2) Dyrk mere motion
3) - og bliv ved med både punkt 1 og punkt 2!

Af Helle Lyngbo

Læs også:
Goddag til rynker og sjove hår
Kom godt i overgangsalderen
Mænds overgangsalder