Vores venskab blev til kærlighed og familie

Det er 46-årige Charlotte Tonndorf Nielsens tyske mand Timo, 49, der husker deres bryllupsdag og årstallet for den glade begivenhed. Men at de i det hele taget fik papir på hinanden den 30. december 2002 – bare to dage inden, de rykkede teltpælene op fra Stuttgart til Hamborgforstaden Wedel, er så absolut hendes fortjeneste:

– Timo havde altid sagt, at han ikke ville giftes. Da jeg luftede idéen om at blive gift nytårsaften i min gamle hjemby, Holstebro, blev han dog alligevel tændt på idéen. Det viste sig så, at rådhuset havde lukket nytårsaftensdag. Men bryllup dagen før var også i orden med Timo, så sådan blev det. Modsat ham har jeg altid villet giftes. Når man er et par og tilmed begynder at få børn sammen, er min indstilling den, at man lige så godt kan gå linen ud, få papir på hinanden og dele familienavn. Jeg er typen, der holder af orden i sagerne. Timo driller mig tit med, at jeg er mere tysk end tyskerne, griner hun.

Uegnet som sekretær

Charlotte havnede allerede i 1995 i Stuttgart, og den egentlige årsag var en forelskelse i en tysk udvekslingsstudent, hun havde mødt under sine korrespondentstudier i Kolding.

Læs også: Sara mødte sin franske drømmemand i Hamborg

– I Stuttgart var der særlige ungdomsboliger at få, hvis man var pige, så jeg fik mig et billigt værelse i 1995. Kæresteforholdet holdt ikke, men jeg fik job på et kontor, der arbejdede med telekommunikation. Officielt havde jeg titel af sekretær, men det blev hurtigt klart, at det ikke var et job for mig. Min chef var heldigvis en meget socialt indstillet mand fra det tidligere Østtyskland. Han kunne også godt se, at jeg ikke var egnet som sekretær, da han som oftest selv endte med at sidde og skrive brevene. Men han sørgede for, at jeg tre måneder senere blev flyttet til et andet kontor. Her passede jeg først receptionen. Siden tog jeg mig af reklamationer, og senere igen blev jeg flyttet til salgsafdelingen. Med andre ord fik jeg en unik mulighed for at prøve forskellige arbejdsområder af og stille og roligt finde ud af, hvor jeg passede ind, husker Charlotte, der siden fik job i den skandinaviske afdeling af it-firmaet Hewlett-Packard.

Snigende kærlighed

Undervejs i Charlottes tidlige karriere i det tyske fik hun Timo som kollega. De blev også venner privat, og det var de i årevis, uden at der gik kæresteri i den.

– Jeg var flyttet i bofællesskab med en svensk veninde. Og sammen med Timo og en af hans venner udgjorde vi en klike. Vi holdt en masse fester og gik på diskotek og på biergarten. Det med kærligheden kom snigende. En dag gik det bare op for mig, at vi var det ideelle par. Kemien havde i virkeligheden været der hele tiden. Og allerede da vores forhold stadig var nyt, fik vi kommentarer, der viste, at folk opfattede os som et par, der havde været kærester længe. I øvrigt gik tingene pludselig ret hurtigt: Jeg blev gravid, vores første søn Jon blev født, og vi flyttede sammen. Vi var det første par i vores omgangskreds, der blev forældre.

Læs også: Lises kollegiekærlighed blev til børn og bryllup

Flytningen til Wedel ved Hamborg i de første dage af 2003 var foranlediget af Timos arbejde, og for 12 år siden flyttede familien til bydelen Niendorf. På det tidspunkt havde endnu en søn, Till, meldt sin ankomst. Drengene er i dag 18 og 13 år. Husets yngste beboer, hundehvalpen Baloo, er dog kun få måneder gammel.

– Vi valgte Niendorf, fordi det er det perfekte sted for en børnefamilie. Der er gode skoler med et højt, fagligt niveau, ligesom der er gode sportsklubber. Og man kan tage cyklen, når man skal ud for at dyrke sin idrætsgren, og er ikke nødt til at køre med bus eller tog. Her er i øvrigt stille og roligt. Det er næsten som på landet. Men det er ikke et sted, hvor vi forestiller os at blive boende, når børnene flytter hjemmefra. Her er måske to-tre caféer at besøge, ligesom her kun findes de gængse butikskæder. Skal man finde en specialbutik, må man ind til centrum.

Læs også: Malene forelskede sig i Algarve

Vild med dansk mad

Nu om stunder arbejder Timo for mobilselskabet Vodafone, hvor hans job er at planlægge udbygningen af mobilnet og netværkskapacitet rundt om i landet, hvilket indebærer en del rejser og skæve arbejdstider. Hvad Charlotte angår, havnede hun for nogle år siden i ejendomsbranchen, hvor hun fortsat udfolder sig.

– Jeg arbejder 30 timer om ugen, og sideløbende er jeg begyndt at modtage fjernundervisning via nettet. Det handler om, at jeg er selvlært og ikke har en uddannelse, der svarer til det, jeg laver. Og det skal jeg ifølge de tyske regler have for at kunne få den rette titel og ikke mindst den rette løn. Reelt arbejder jeg i dag som Immobilien-kauffrau, hvilket er en tak bedre end ejendomsforvalter. Det vil være rart at kunne kalde sig det officielt. Og få en tilsvarende løn.

– Det er dejligt at besøge Danmark en gang imellem. Så nyder jeg at kunne få madvarer som rullepølse, italiensk salat, leverpostej og asier, siger Charlotte Tonndorf Nielsen.

Læs også: Danske Charlotte er hotelfrue i Toscana