Kære Puk
Middagsgæster er blevet en plage
- Jeg turde ikke vende mig om og se på min mor, da lægen fortalte, at jeg var gravid, fortæller Carina. Men hendes mor lagde armene om datteren og forsikrede, at hun nok skulle være der og støtte hende uanset hvad. Problemet var, at graviditeten blev opdaget meget sent. Bortset fra kvalmen havde Carina ikke haft nogen symptomer, og lægen sendte hende til skanning på hospitalet. På skanningsbilledet spottede hun både fosterets småbitte hænder og fødder, og derefter kunne der ikke længere blive tale om abort.
Manglende støtte
- Min kæreste ville overhovedet ikke høre om det. Det vedkom ikke ham, og hans forældre var åbenbart enige. Jeg blev bedt om at pakke mine sager og forlade deres hus. Carina var helt forvirret og græd hele aftenen.
Heller ikke i skolen blev nyheden vel modtaget:
. - Lærerne syntes ikke om min "situation". Jeg gik fra et 11-tal til et 6-tal i matematik, og mine veninder holdt sig væk. Jeg har kun to af mine gamle veninder tilbage nu, og de har i øvrigt selv fået børn siden. Carina valgte at forlade folkeskolen med sine gode karakterer fra niende klasse.
Skreg konstant
Den 6. juli 2005 fødte Carina sin lille søn, men han kom til verden med navlestrengen viklet to gange om halsen - og vægt på bare 2.200 gram. Desuden skreg han konstant på grund af kolik. Og så lagde Carina hurtigt mærke til, at hun ligesom ikke kunne få øjenkontakt med sin baby. Oven i det dumpede han til sundhedsplejerskens boelprøve, da hun lod små klokker bimle ved hans ører. Senere blev det konstateret, at Marcus var autist og havde kraftig nedsat hørelse. Nu går han i specialbørnehave.
- Jeg har ikke fortrudt, at jeg har fået Marcus. Men det er en stor opgave, og det tager til tider enormt hårdt på en, fortæller Carina, der begynder på pædagogseminariet i efteråret 2009.
Mistet ret til samvær
Marcus' far er aldrig kommet ind i hans liv. Efter faderskabssag og blodprøve nåede drengen at blive halvandet år, før han så sin far. Han fik lov til at komme på overvåget besøg hjemme i Carinas lejlighed, men efter tre gange mistede han retten til samvær med sin søn. Interessen var simpelt hen ikke til stede.
- Jeg kan da godt forestille mig, at jeg får en ny kæreste. Jeg vil gerne have en familie, men flere børn? Jeg er i tvivl om, jeg tør. Det er ikke sandsynligt, at jeg skulle få et sygt barn igen, men jeg vil altid have det i tankerne, siger Carina. Den gæve, unge pige sætter tegnefilm på, og Marcus kommer springende.
Infantil autisme
? En udviklingsforstyrrelse, der optræder allerede i spædbarnealderen, og som regel inden barnet fylder tre år.
? Hver gang sygdommen rammer en pige, rammes tre drenge, men den er ikke hyppigt forekommende. (Cirka fem-ti børn ud af 10.000).
? Måske skyldes sygdommen en infektion hos moderen under graviditeten.
? Et barn med infantil autisme har begrænset øjenkontakt, søger sjældent trøst og deltager ikke gerne i andre børns leg. Til gengæld kan det være dybt optaget af en helt bestemt detalje eller en særlig handling i påfaldende lang tid.
? Over halvdelen får aldrig et talesprog.
? Den infantile autisme har utvivlsomt eksisteret lige så længe som mennesket.
Af Anne Kjøge, Foto: Henrik Bjerg
Læs også:
Gravid med homøopatisk medicin
Laura er et rigtigt ønskebarn