Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Her viser vi et par ideer til personlige scraps, hvor du kan bruge lige det, du har i gemmerne til unikke kort, invitationer, plakater og andet. Vi håber, at du vil gå på opdagelse i de mange skønne sager, og blive inspireret til at kaste dig ud i denne sjove hobby!
Næsten alt hvad der gemmer sig i skuffer og skabe kan bruges til scrapbooking. Knapper, frimærker, legetøj, glansbilleder osv., er alt sammen værdifuldt for en scrapper. Noget der forekommer som en ubetydelig, lille dims, kan blive netop den detalje, der giver et scrap "prikken over I'et".
Østerlands charme
Denne scrap er lavet efter en tur til Kina. Baggrunden er en asiatisk avis, hvorpå er limet postkort, små mønter og et udklip fra en gavepose. De røde stjerner er klippet i glanspapir.
Mine memoirer...
...eller andre tanker samles i en nostalgisk notesbog. På et stykke mønstret tapet, klippet med mønstersaks, er limet et gammelt foto samt tekst klippet ud af et ugeblad. Guldvifterne er fladtrykte lysmanchetter, og på hjørnerne er limet gamle lærredsknapper.
Af Anne-Marie Øby
Fotos: Jette M. Vesterager
Er du mere til at sy, så tag et kig her:
Roser uden torne
Bladene falder
Eller lær at gimpe:
Gimpeskolen