Bedste saft fås til mellempris

Søndag, 19. juni 2011
af Redaktion
Familie Journals testpersoner har blindsmagt syv forskellige blandet saft og vurderet både smagen, udseende og konsistens

Af Pia Junø
Foto: Flemming Nielsen

- Der er ingen sammenhæng mellem pris og smag. Den bedste saft ligger i den mellemste prisgruppe, mens de dyreste får både top- og bundkarakterer, siger husholdningslærerne Anne Bjørn Beck og Kim Petersen.

Familie Journals testpersoner er husholdningslærerne Anne bjørn Beck og Kim Petersen. De har blindsmagt syv forskellige blandet saft, som alle skulle blandes i samme forhold, nemlig 1 til 4.
Testpersonerne har ikke blot vurderet smagen, men også udseende og konsistens.
Efter prøvesmagningen har de to husholdningslærere givet en samlet karakter til produkterne, hvor 0 er laveste og 6 er højeste.

Luxus blandet saft, Frugtoase, Sunny Juice, Ejby
Farven er almindelig mørkerød, og der er ikke nogen duft.
Men derimod er der en god og kraftig frugtsmag

Pris: 14,95 kr. i Aldi for 1 l

DET BEDSTE VALG: ?????

Blandet saft, Appella, Rynkeby
Bleg og tynd i farven og dufter svagt.
Smagen er o.k., og der er en fin syrlig/sød balance

Pris: 6,50 kr. i Fakta for 1 l

BEDST TIL PRISEN: ????

Blandet saft light, Rynkeby
Farven er mørkerød, og der er ikke nogen duft.
Der er dog frugtsmag og en o.k. syrlig/sød balance
Godt bud, hvis du ikke vil indtage alt for mange kalorier sammen med saften

Pris: 13 kr. i Fakta for 1 l

POINT: ???

Blandet frugtsaft, light, EMIG
Farven er svag, næsten lyserød.
Der er ingen duft.
Smagen er o.k. med syrlig eftersmag

Pris: 9,75 kr. i Føtex for 1½ l

POINT: ???

Blandet saft rød, Rynkeby
Farven er rød, og duften er svag.
Smagen er sød og en anelse syrlig.
Kunne i smagen minde om et lightprodukt

Pris: 17,95 kr. i Fakta for 1 l

POINT: ??

Blandet frugtsaft af 6 frugter, Frugtoase
Farven er lidt bleg, og der er en svag frugtduft.
Smager allermest af æblemost, men den syrlig/søde balance er dog o.k.

Pris: 6,50 kr. i Aldi for 1 l

POINT: ?

Blandet sød frugtsaft, Spar, Danmark
Har en flot rubinrød farve og dufter svagt af frugt.
Smagen er syrlig og sød, men der er ingen frugtsmag, og eftersmagen er ikke god

Pris: 14,95 kr. i Kwik Spar for 1 l

POINT: ?

Se også...
Test af knive
Test af bouillon
Test af saftpressere