Jeg var heldig at finde Henry

Tirsdag, 10. marts 2015

Af Helle Lyngbo. Foto: Asger Bjerregård

I starten af firserne førte tilfældet Birgit Christensen fra Paderup på Jyllands østkyst til Perth på Australiens vestkyst. Men først over 30 år efter løb hun ind i Henry, der havde boet næsten lige så længe i byen.

Henry og Birgit i deres dejlige have i Perth - snart forlader de den og flytter til et helt nybygget hus.

Populære artikler på familiejournal.dk

Laura fortalte sin historie til statsministerenMarie tabte 30 kiloStrikkeopskrift på vamset trøje

For små to år siden blæste en af tilfældets utallige hvirvelvinde Birgit til den danske klub i vestaustralske Perth, og her havde Henry, 60 år, fået tildelt kaffekoppen lige over for hende. Kun to måneder efter var de rykket sammen i Henrys hus.

Familiejournal.dk har besøgt de to i Perth - og at dømme efter blikkene mellem de to, de indforståede smil og de små kærtegn er der nu ingen hvirvelvinde, der skal ødelægge den konstellation.
- Jeg har været heldig at møde Henry, griner Birgit - hvor mange har måske en mand, der kan bage kransekage?

Få opskriften på kransekage her

Vildt forelsket

At Birgit fra Paderup uden for Randers skulle ende i Vestaustralien, var der ikke noget, der tydede på der i startfirserne, men en dag præsenterede hendes ekskæreste hende for en - som hun siger - engelskmand - og snart derefter slog det gnister mellem englænderen og østjyden. Inden der var gået et halvt år, havde Birgit sagt ja til hans to forslag: at de skulle giftes, og at de skulle flytte til Perth.

- Det lyder lidt vildt, men hvorfor ikke, tænkte Birgit med den 26-åriges sorgløshed. Hun var ganske vist blevet optaget på ergoterapeutuddannelsen, men den kunne vel vente…

Læs om nørderne, hvis spil også er nået til Australien

Mødte ikke mange danskere

Det unge ægtepar havde ikke noget stort incitament til opsøge andre danskere i byen: - Det er besværligt, hvis man hele tiden skal sidde og oversætte, siger Birgit. - I starten mødte vi ganske vist danskere, men de var næsten for danske, syntes jeg. De hængte ved et Danmark, som nok var ti år ældre end det Danmark, jeg havde forladt. Jeg forlod et land med høj arbejdsløshed og depression der i startfirserne, og jeg kunne ikke rigtig se det romantiske billede, de tegnede. Jeg elsker Danmark, men ikke i en sådan en lyserød version.

Birgit fik sig dog en dansk veninde - og spoler vi lige hurtigt frem til 2013, var det også veninden, der foreslog Birgit for en gangs skyld at gå med i den danske klub. Birgit havde nær glemt aftalen, men kom i tanke om den i sidste øjeblik. Og så sad Henry der med sin kaffekop og så ualmindelig dejlig ud.

Læs også: Jeg har adopteret en ny søster

Sød og strithåret

Hun var gift, kunne Henry forstå, og det ærgrede ham lidt. For han havde været enkemand siden 2005 og synes da ret godt om hende den strithårede…
En måned efter sås de til sankthansbål i klubben, og til Henrys store lettelse afslørede Birgit, at så gift var hun altså heller ikke…
- På det tidspunkt havde vores ægteskab udviklet sig til et rent venskabsægteskab. Men jeg var ikke ude at lede efter en ny mand, så det med Henry kom som en kæmpeoverraskelse.

MOR TIL MANGE BAMSER

Birgit er aldrig blevet mor - men til gengæld har hun født en hel skov af bamser. Og de har alle et særligt kendetegn, nemlig søde, blanke lædernæser.
Birgits læreår på Cadovius i Randers er nemlig kommet hende til gode sidenhen. De første mange år arbejdede hun og sidenhen også hendes mand med at tilskære læder til møbler i Perth, men i 90'erne da bamser kom meget på mode, kastede de sig over produktion af håndsyede bamser, især til det amerikanske marked. Mange af bamserne er lavet af pelse og pelshuer, som ikke rigtig har nogen gang i det meget varme Perth. Birgit holder flere gange månedligt "bamseklasser", hvor man lærer at sy sin egen bamse, ligesom hun gerne reparerer bamser, der er blevet kærligt slidt. Du kan læse mere om hendes bamser her (link fjernet)

Alsidig mand

Endnu en måned efter var Birgit rykket ind i Henrys store villa i det østlige Perth. Og hun opdagede, at Henry kunne alt: Han er mekaniker, så katalysatorer og karburatorer skræmmer ham ikke. Ej heller kransekager, drømmekager fra Brovst eller andet kokkeri.
Og så kender han den danske sangskat, han kan alle ordsprogene og talemåderne. For Henry hedder Jensen til efternavn og er fra vestjyske Bramming, og det er gået op for Birgit, at hun faktisk har savnet det danske meget mere, end hun havde troet.
Selv om Henry har boet næsten hele sit voksne liv i millionbyen Perth, var Birgit aldrig stødt på ham før. Så det er et dobbelttydigt udsagn, når Birgit gentager med et stort smil: Jeg var heldig at finde Henry!