Opskrifter

Klassisk marcipanbrød

Torsdag, 16. december 2010af Redaktion
Et lækkert marcipanbrød skal der til på julebordet

Ingredienser til klassisk marcipanbrød

(1 stk.)

300 g ren marcipan
50 g blød nougat
250 g mørk chokolade
Evt. sølvstøv, juleharlekindrys, sølvovertrukne mandler

Prøv også: Marcipanbrød med Baileys og pistacie

Sådan gør du

Rul marcipanen ud på bagepapir til et rektangel på 15 x 20 cm. Skær nougaten i tynde skiver og læg den ovenpå. Rul så de to lag sammen, som var det til en roulade. Tryk godt fast undervejs, så der ikke dannes luftlommer. Stil rouladen i køleskabet, smelt chokoladen over vandbad og temperer den efter anvisningen under støbte chokolader. Overtræk rouladen med et tyndt lag chokolade. Dette gøres lettest med en bagepensel evt. ad to omgange. Pyntes evt. med sølvstøv, mandler og sukkerdrys.

Opskrift: Helle Brønnum Carlsen

Find flere opskrifter her...
Marcipanroulade med hindbærtrøffel
Cognacfigner i marcipan
Julens krydrede frugtbrød