Opskrifter

Appelsinglaserede svinekoteletter med nødder

Fredag, 21. januar 2011af Redaktion
Appelsinerne giver en dejlig smag til retten

(4 pers.)
30 min.

1 fed hvidløg
1 tsk. timianblade
Revet skal og saft af 1 usprøjtet appelsin
1 tsk. dijonsennep
2 spsk. olivenolie
4 svinekoteletter
Salt og peber

Hasselnøddedressing
1 fed hvidløg
1 dl hasselnødder
2 tsk. sherryvineddike
½ dl olivenolie
2 spsk. bredbladet persille
Salt

Tilbehør
Strimlet radicchio-brøndkarse salat og ovnstegte kartofler med små, bagte løg

Bland hvidløg, timian, appelsinsaft og -skal, sennep og olivenolie. Mariner koteletterne, mens resten tilberedes. Skær kartofler op og sæt i ovnen ved 200° og blend alle ingredienserne til hasselnøddedressingen. Skyl salaten og vend med citron-olivenoliedressing. Drys så koteletterne med salt og peber og steg dem i ovnen under grill eller på en grillpande med flere rundvendinger. Først 2 min. på hver side, så hældes marinaden ved, og de steger færdige i ca. 10 min til. Hasselnøddedressingen hældes over koteletterne ved serveringen.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...
Indbagte svampefarspakker med appelsinsovs
Lammeskank med granatæblekerner
Kalveskank à l'orange



Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)