Opskrifter
Hotdogs med kylling og grillede løg
Fredag, 12. juli 2024Af Gitte Heidi Rasmussen Foto: Betina Hastoft
Perfekt til både hverdag og festlige sammenkomster, vil disse hotdogs med kylling og grillede løg hurtigt blive en favorit ved middagsbordet.
1 t og 20 min
4 personer
Hotdogs med kylling og grillede løg
2 små rødløg
1 tsk. salt
1 spsk. hvid balsamicoeddike
2 små salatløg
300 g kyllingeinderfilet
Salt og peber
4 brioche pølsebrød
200 g kimchi
½ bakke karse
Fremgangsmåde:
- Pil rødløgene, og skær dem i tynde skiver.
- Bland rødløg, salt og eddike i en pose.
- Luk posen, og ryst den godt. Lad løgene trække i mindst 1 time og gerne længere.
- Halvér salatløgene.
- Grill løgene på skærefladen, til de er næsten helt møre.
- Fjern det yderste lag, og skær toppen af dem.
- Del løgene i ringe.
- Grill kyllingen i ca. 3 minutter på hver side, eller til de er gennemstegte.
- Krydr med salt og peber.
- Lun brødene på grillen.
- Flæk brødene.
- Fyld dem med kylling, kimchi og de to slags løg.
- Pynt brødene med karse, og servér straks.