Opskrifter

Timianfrikadeller med grøn kartoffelsalat

Fredag, 5. juli 2024Af Camilla Biesbjerg Markussen Foto: Line Falck
Perfekt til både hverdag og fest, denne opskrift er nem at følge og sikrer en velsmagende middag, som hele familien vil elske.
45 min
4 personer
Timianfrikadeller
6 stilke timian
500 g hakket kalve- og svinekød
Salt og peber
1 løg
2 æg
3 spsk. hvedemel
1 dl skummetmælk
Olie og smør til stegning
Grøn kartoffelsalat:
800 g nye kartofler
1 bundt forårsløg
½ bundt bredbladet persille
2 spsk. olivenolie
2 spsk. æbleeddike
1 tsk. grov sennep
Salt og peber
Rød spidskålssalat:
1 rød (eller grøn) spidskål
2 spsk. olivenolie
½ citron
1 tsk. honning
Salt og peber

Fremgangsmåde:

Timianfrikadeller:

  1. Skyl timian.
  2. Rør kød med salt, peber og hakkede timianblade i en skål.
  3. Pil og riv løget, og rør det i farsen sammen med æg og mel.
  4. Rør mælken i lidt ad gangen.
  5. Sæt farsen i køleskabet i 30 minutter.

Grøn kartoffelsalat:

  1. Skrub kartoflerne, og kog dem i en gryde med letsaltet vand i ca. 10 minutter, til de er møre, men stadig faste.
  2. Hæld vandet fra, halvér kartoflerne, og læg dem i en skål.
  3. Rens og hak forårsløg.
  4. Skyl og hak persille.
  5. Vend forsigtigt kartoflerne med forårsløg, persille, olie, eddike, sennep, salt og peber.
  6. Lad kartoffelsalaten trække på køl i 15 minutter.

Rød spidskålssalat:

  1. Halvér spidskålen, kassér de yderste blade, og fjern roden. Snit skålen fint.
  2. Rør olie, citronsaft, honning, salt og peber sammen, og vend spidskålen med dressingen.
  3. Lad salaten trække på køl i ca. 15 minutter inden servering.
  4. Form farsen til frikadeller, og steg dem i olie og smør på en pande i 5-6 minutter på hver side, til de er gyldne og gennemstegte.