Hot sommer

Tirsdag, 25. maj 2010
af Redaktion
Rose holder de hjemmedyrkede peberfrugter ud i en armslængde, mens Astrid er mere modig...
Rose har høstet tre chilier, men ved godt, at desmager lidt kradsbørstigt, så hun holder demklogeligt ud i arms længde. Foto: Anne-Marie Øby
Rose har høstet tre chilier, men ved godt, at desmager lidt kradsbørstigt, så hun holder demklogeligt ud i arms længde. Foto: Anne-Marie Øby

Af Tonie Ørvad Andersen

Da Astrid og Rose i sin tid var klar til at bevæge sig fra modermælk og videre ud i den kulinariske verden, var jeg lidt usikker på menuen og spurgte derfor en ernæringsklog veninde til råds.
Mht. grønsager var hun ikke i tvivl: Sørg for at give dem en god buket broccoli og en ordentlig luns rå, rød peberfrugt hver dag, helst økologisk, så får de stort set al den næring fra den grønne verden, som de har brug for.

Forhandler stadig
Det princip fastholder vi stadigvæk. Broccoli har vi ind imellem intense forhandlinger om på højt FN-plan, men den røde peberfrugt glider begejstret ned, næsten som slik.
Derfor er der god logik (og økonomi) i at dyrke dem selv, men ak, vi har jo ikke drivhus! Det varmeste sted i haven er på vores vestvendte terrasse, i en vinkel mellem en mur og en stor glasrude, så der har vi gjort vore optimistiske forsøg som peberfrugtdyrkere.
Første gang fik vi fem-syv røde frugter ud af tre planter - på en hel sommer! - men sidste år endte vi med favnen fuld af grønne pebre, og de var først klar langt hen på efteråret.

Astrid er mere
modig og tager en
bid af en moden
chili. Først går det
meget godt…

…men pludselig er hun
nødt til at skylle grundigt
efter med mælk!

Plantens to første frugter skal nippes af, når de
har denne størrelse, ellers kan det standse hele
væksten. Nipper man, vil planten i stedet forgrene
sig og sætte masser af nye blomster



Køb den chili-farvede havesaks her

Tonies tips

• Kun forsvindende få peberfrugter når at blive røde, når de dyrkes udendørs. Ærgerligt, for ingen af os kan ret godt lide de grønne. Dog skal det siges, at når de er hjemmedyrkede som her og har fået masser af sol, så er de grønne ikke så bitre som ellers
• Rød peber, grøn peber (eller peberfrugt) samt chili er frugter af forskellige sorter inden for arten Spansk Peber (Capsicum annuum). Peberfrugt forhandles som grønne, gule og røde peberfrugter, alt efter modningsgraden
• Peberfrugter trives fint på terrassen i en sæk plantejord med hul ned til "grundvandet" i en kapillærkasse af flamingo
• Peberfrugter bør, alt efter varmen, vandes hver eller hver anden dag. I modsætning til agurker kan de tåle lidt tørke. Giv dem gerne en lillebitte sjat gødning jævnligt, f.eks. i hver anden vanding
• Bladlus er absolut peberplantens værste, næsten uundgåelige fjende og kendes på de hullede blade, den efterlader. Når angrebet er sket, kan planten ifølge drivhusnyt.dk overbruses og sprøjtes med vand under bladene. Eller man kan pudse mariehøns på bladlusene, for de elsker dem og tager ivrigt for sig af retterne
• Ligner den ikke lidt to chilier, denne skønne universalsaks fra Felco? Den klipper glat og præcist i stort set alle materialer, er lavet af hærdet højkvalitetsstål med glidefri belægning og koster 249 kr.

Følg med i Franks havebrevkasse her
Tvillingernes tomatfest

Se flere havetilbud i vores shop