Kostbar spillemaskine?

Fredag, 23. april 2010
af Redaktion
ANTIK-BREVKASSE: Fin gammel spillemaskine, som spiller, hvis man indkaster hele 5 øre …

Kære Lene og Steffen
Min mor har en meget fin symphonion med metalplader, som spiller fint. "Indkast en 5-øre" står der på et skilt på siden af den. Mønten falder ned i en pengekasse indeni, og så kan man trække op i håndsvinget.
Den måler 95 cm i højden og 63 cm i bredden.
Hvad er den værd? Jeg er også interesseret i et årstal på den.
A.K., Brovst

SPØRG BARE

Antikeksperterne Steffen og Lene Dinesen vurderer dine gamle ting. Husk oplysninger om f.eks. mål, materiale, signatur og stempel samt tydeligt foto på ensartet baggrund, mailfotos i jpg-format. Maks. 3 billeder.

Mail: antik@familiejournalen.dk

Det er en fin, gammel spillemaskine fra omkring år 1880. Bedømt ud fra fotoet ligner træsorten mahogni og nøddetræ.
Spillemaskinen er antageligt fremstillet i Sydtyskland eller Østrig. Hvis den er i ordentlig stand og har de tilhørende metalplader, ligger vurderingen på omkring 8.000 kr.

Læs flere vurderinger lige her

Se endnu flere vurderinger på Antik og Auktion (link fjernet)