Livshistorier
Jeg frygtede mødet med min datters rige svigerforældre
Byens navn er Rødding, men postnummeret hedder 7860 Spøttrup efter den tidligere Spøttrup Kommune og ikke mindst områdets stolthed Spøttrup Borg, som er landets bedst bevarede middelalderborg.
– Da jeg påbegyndte min uddannelse som cand.merc. i strategi og ledelse i Aarhus, og vi skulle præsentere os for hinanden, fortalte jeg, at jeg boede ”tæt på Spøttrup Borg”, og ingen af mine medstuderende havde hørt om den, griner Maria Østergaard Olesen, 33, der sammen med sin 39-årige mand Jesper og deres tre børn Sophia, Marielouise og Alexander på 11, 9 og 4 år bor i det hus uden for Rødding, som parret købte i 2009, og som efterhånden trænger til en renovering.
– Det kunne dog bedre betale sig for os at bygge et nyt hus på grunden, så det er vi gået i gang med, fortæller Maria, der er ansat i Skive Kommunes HR-afdeling.
Læs også: Ørsted er blevet et sjovere sted at bo
Hun flyttede til området med sin familie som 2-årig, mens Jesper er født og opvokset på en gård uden for Rødding. Han arbejder som konstruktør og produktionstegner i virksomheden Inventa, der gør det i butiksindretning og inventar. Maria og Jesper har dannet par siden 2000 og har aldrig været i tvivl om, at det var i Rødding, deres lille families fremtid lå.
Inden studieårene i ”smilets by” tog Maria en bachelorgrad i international management. Det foregik i Herning, men da hun fik mulighed for at gennemføre det sidste år af det treårige forløb i Østrig, drog hun af sted og tog både ægtemanden og deres dengang blot 1 år gamle, førstefødte datter med sig. Efter hjemkomsten til Danmark kom Marielouise til verden, og efter et års barsel påbegyndte Maria sin cand.merc. som pendler mellem Rødding og Aarhus.
– Jeg blev spurgt af medstuderende, om jeg ikke skulle flytte til Aarhus, men jeg vidste, vores liv var her i Rødding. Her har vi både frihed og plads, og folk kender hinanden og følger med i hinandens liv.
– Pigerne har naturligvis benyttet sig af en hel stribe idræts- og fritidstilbud. For tiden er de begge spejdere, og Sophia går til fodbold, mens Marielouise spiller keyboard. Og så har vi jo vand alle vegne omkring os, så vi er også tit på stranden, når vi har fri, og vejret er til det, siger Maria.
Marias fritidssysler er et kapitel for sig. De er nemlig til glæde og gavn for mange andre end hende selv. Hun er kort sagt en af de ildsjæle, der giver lokalsamfundet liv og kulør:
– Jeg er med i en markedsføringsgruppe, der arbejder med at fremme erhvervsudviklingen i området og ikke mindst trække flere børnefamilier hertil.
– Da en af byens banker blev nedlagt, syntes vi, at den fine bygning tæt på torvet skulle bruges til noget nyttigt. Så vi tog initiativ til at sælge anparter for 1.000 kroner stykket. Formålet var at omskabe stedet til et iværksætterhus, forklarer Maria.
Bizz-Art er huset kommet til at hedde som en sammentrækning af ”business” og ”art” – de engelske ord for ”forretning” og ”kunst”. Her kan små virksomheder nemlig leje et kontor billigt, og den lokale kunstforening Spøttrup Cirklen sørger med udsmykning og udstillinger for et indbydende og farverigt udtryk. Men Maria og de andre gæve folk i markedsføringsgruppen har også gang i andre spændende projekter.
– I de senere år har vi arbejdet intenst på at markedsføre Rødding som ”æblets by”. Allerede i tidernes morgen på Spøttrup Borg blev der dyrket æbler på egnen, og de senere år har vi haft en årlig mostedag – også kaldet Rødding Æblefestival – som i år bliver udvidet til en hel uge.
– Al æblesnakken har ført andre ting med sig: Blandt andet er man i færd med at udvikle en såkaldt æblegris – en frilandsgris, der blandt andet bliver fodret med den pulp, der bliver tilovers, når man moster æbler.
– Rødding bliver ikke affolket i samme takt som mange andre småbyer i området. Og i 2012 blev den sågar kåret som ”Årets Landsby”. Kodeordet er at gøre tingene selv. Man kan ikke vente på eller regne med, at politikere på lokal- og landsplan gør noget. Men netop det, at man har indflydelse på sit lokalsamfund, er jo yderligere en af de charmerende ting ved at bo i en lille by, siger Maria Østergaard Olesen.
Historien, du netop har læst, er en del af en serie, vi har døbt ”På forkant med Danmark”. På Familie Journal bryder vi os nemlig ikke om udtrykket udkantsdanmark, som efterhånden har fået en rigtig negativ værdi. Rundt om i landets yderområder foregår der rigtig mange positive ting. Dem vil vi fokusere på i serien, der af samme årsag har ordet forkant som omdrejningspunkt. Hvad med dit lokalområde? Sker der noget spændende der? Og er der ildsjæle, der gør en indsats, som du mener, andre kan have gavn af at læse om? Så send en e-mail til redaktionen@familiejournal.dk med en kort beskrivelse. Skriv ”Forkant” i emnelinjen.