Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
Josephine Park er snart på scenen på Teater Grob i København, hvor hun spiller med i stykket "Små forstyrrelser" sammen med blandt andre Trine Pallesen og Thomas Marcussen.
Her fortæller Josephine lidt om sig selv.
Dyrker du sport eller motion?
– Jeg dyrker yoga og løber. Og jeg prøver at prioritere det. Det er vigtigt for mig at føle mig nogenlunde stærk og kunne mærke min krop. Det er jo den, jeg bruger i mit job.
Hvad er du optaget af lige nu?
– Dagene op til en premiere er jo tidspunktet, hvor alt gerne skulle samle sig og falde på plads. Så jeg glæder mig og er samtidig totalt angst. Man håber jo altid på, at man får formidlet historien ordentligt. Den skal helst ud til en masse mennesker og røre dem, så det ikke bare er for vores egen skyld, vi står og slider på scenen.
Hvad er det bedste ved at være skuespiller?
– Jeg føler mig privilegeret over, at jeg kan leve af det, jeg allerhelst vil. Jeg har en enorm nysgerrighed og drivkraft, og hvis jeg ikke var professionel skuespiller, ville jeg have det som hobby. Hver ny arbejdsopgave bringer én et nyt sted hen.
Og det værste?
– Utrygheden, tvivlen og følelsen af ikke at kunne bunde. Man skal jo arbejde sig gennem sine egne begrænsninger hver gang. Men så ender det også med, at noget udvider sig, og man føler, at man vokser.
Læs også om Kirsten Lehfeldt, som var med i "Arvingerne"
Hvordan var det at blive et kendt ansigt i DR-serien ”Arvingerne”?
– Jeg mærkede skiftet fra den ene dag til den anden. Pludselig blev jeg genkendt på gaden, og det føltes faktisk okay. Det var en slags anerkendelse af mit arbejde, og folk sagde kun søde ting. Det er fantastisk at spille for så mange mennesker på én gang, som man gør, når man er på tv. Men jeg ved endnu ikke, hvornår sæson 3 skal indspilles, og om jeg overhovedet skal være med i den. Så langt er man ikke i planlægningen.
Vil du vide, hvad Josephines bedste barndomsminde er - og hvad hendes råd er til en person, som gerne vil være skuespiller, så kan du læse det i Familie Journal nr. 38, 14. september.