Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Se de tyske byer, der er bedst til julemarkeder
November nærmer sig, og det samme gør sæsonen for julemarkeder. Ved du, hvilke du skal opleve i år? NILLES guider dig til hyggelige dage med julemarkeder i det tyske (link fjernet).
I bjerglandsbyen Goslar omdannes den historiske markedsplads ved juletid til et stemningsfyldt julemarked med boder, illuminerede juletræer, julemusik og velduftende lækkerier. Oplev også julemarkedet i den gamle klosterby Hildesheim, hvor nogle af Tysklands smukkeste bindingsværkshuse står velbevarede.
Mellem november og nytår forvandler Berlin sine pladser til smukt dekorerede julemarkeder. Faktisk fi ndes der over 50 forskellige i det indre Berlin, så der er aldrig langt mellem glühwein’ene. Den pyntede metropol hilser velkommen med julestemning og gemütlichkeit i lange baner, og på rejsen kombinerer vi julemarkeder og shopping med kulinariske og kulturelle oplevelser i Berlin.
Læs også:
Riga ved juletid slår det meste
”Skal der være jul, så lad der være jul”, har de muligvis sagt i Lübeck, siden det første julemarked blev afholdt i den gamle hansestad for knap 350 år siden. Allerede dengang blev Lübecks juletraditioner nævnt som noget ganske særligt, og i dag er den nordtyske by fortsat ekspert i alt julerelateret. Hele den gamle by i Lübeck er på UNESCOs Verdensarvsliste. Besøg den smukke Marienkirche fra 1200-tallet og gå på opdagelse i de smalle, krogede gader fra middelalderen, som ved juletid er pyntet med lys og guirlander.
Vidste du desuden, at marcipanen stammer fra Lübeck? Ifølge historiske kilder blev den søde julespise opfundet under en belejring af Lübeck, hvor manglen på mad fik snarrådige lübeckere til at male mandler til mel og putte sukker i.