Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Oplev Hollands blomsterpragt i forårsmånederne, hvor den er absolut smukkest.
Hyacinter, påskeliljer, orkideer, roser og ikke mindst tulipaner. Millioner af farvestrålende forårsblomster byder velkommen til verdens største blomsterpark, Keukenhof, der ligger i Sydholland.
Syv millioner blomsterløg – hovedsageligt tulipanløg - bliver hvert år plantet i den store park. Når de springer ud i marts og april er det helt fænomenalt. Uanset hvor du kigger hen, er der leget med farver og mønstre, og det ser ikke ud til, at et eneste løg er sat tilfældigt.
Landskabsarkitekterne sørger for, at den enorme have skifter udseende fra år til år, og her er masser af inspiration at hente – og blomsterløg at købe – til haver og krukker derhjemme.
Keukenhof er åben fra den 23. marts til 21. maj 2017.
NILLES Rejser arrangerer forskellige blomsterrejser til Holland. Læs mere og book din tur her!
Det er en helt særlig oplevelse at køre ned gennem det idylliske hollandske landskab og pludselig være omgivet til alle sider af farvestrålende blomstertæpper, så langt øjet rækker.
Blomstermarkerne gennemløbes af kanaler, og sommetider, når de små både kommer sejlende, står tulipanerne så ranke og tætte, at det ser ud, som om bådene sejler på et hav af blomster.
Amsterdam ligger under en times kørsel fra blomsterparken og hovedstaden er bestemt et besøg værd. Med sine mange hyggelige kanaler og mere end 400 broer, der binder byens 70 øer sammen, lever den spændende storby i den grad op til sit kælenavn ”Nordeuropas Venedig”.
Gå på opdagelse i tværgaderne mellem kanalerne, hvor du finder små, sjove specialbutikker og mange hyggelige caféer. Udover kanalerne er Amsterdam kendt for sine storslåede kunstmuseer og de mange, charmerende gavlhuse.
Singel-kanalen er berømt for sit farvestrålende blomstermarked, der har eksisteret siden 1862. Blomsterboderne flyder på pramme – et levn fra gamle dage, hvor blomster blev leveret dagligt med båd. Markedet får stadig friske blomster hver dag, men i dag ankommer de med varevogne.
I foråret kan du finde tulipaner i ALLE farver – hvad enten du vil have afskårne blomster eller løg. Men det hele går ikke op i tulipaner: Markedet byder på blomster, indendørs planter og frø i alle afskygninger – og juletræer i december.
1 - Holland er verdens største eksportør af blomster.
2 - 12 milliarder blomster passerer årligt igennem blomsterauktionen i Aalsmeer. Det er i øvrigt verdens største blomsterauktion.
3 - Keukenhof, der meget ydmigt kan oversættes til køkkenhave, har været verdens største blomsterpark i over 50 år.