Vi skal altid være sammen

Den bedste tid er om aftenen, synes Gucci. Hun er en stor sanktbernhardshund, som bor hos Karen og Jørn Nicolaisen i Herlev. Her har hun boet de fleste af sine syv år og levet et ganske herligt hundeliv med faste regler og mange klap. Men om aftenen sker det: Så sætter Jørn sig i sofaen og tænder for fjernsynet, og så kan Gucci næsten helt ubemærket – synes hun selv – snige sig op i sofaen og lægge hovedet på Jørns skød. Så sidder de to der i sofaen, og Jørn siger ikke noget om, at hunde faktisk ikke skal sidde i sofaer, for Jørn og Gucci er bedste venner, og man retter vel ikke på sine venner? Jørn gør i hvert fald ikke. Han er opdraget til at opføre sig ordentligt, og det har han gjort i alle sine 81 år. Derfor er han også blevet en meget travl mand på sine gamle dage. Hans kone, Karen, kan han nemlig ikke sidde i sofaen sammen med. Hun sidder i kørestol, fordi hun har sclerose. Hun har været syg i mange år, men nu kan hun hverken gå eller stå længere, og så er Jørn langsomt blevet forfremmet til at være sygehjælper, kok, stuepige og bestyrer af vaskemaskinen. Det kan ikke være anderledes, for han har lovet Karen, at hun altid skal blive hjemme i huset, og så bliver det sådan. For Jørn holder, hvad han lover. Hans søster, Gitta, bor i Florida og kan ikke lige komme og give en hånd med i dagligdagen, men hun har til gengæld indstillet Jørn til Familie Journals julekurv – og Karen synes, at hendes mand bestemt har fortjent den. Læs også om en anden vinder af Familie Journals Julekurv

Karen bliver syg

– Karen måtte holde op med at arbejde, fordi hendes sclerose blev mere aggressiv, og så fik hun en slem urinvejsinfektion, der tog lang tid at få bugt med. Efter den omgang kunne hun ikke længere gå. Så kom barnebarnet og sagde: ”Der er jo ting, du ikke kan hjælpe mormor med”, sådan nogle kvindeting mente hun jo, men sådan er det også at være gift. Det betyder, at man skal hjælpe hinanden. – Jeg gør, hvad jeg kan – og der findes nok slet ikke mulighed for, at man kan beholde sin blufærdighed i det offentlige system: En af de mange hjælpere, der kommer her, er en stor og hærdebred mand, siger Jørn og skotter til sin kone.

Et kvikt hoved

Engang sagde man om hende, at hun var et meget kvikt hoved. Superintelligent var ordene – nu er Karen blevet dement, men endnu er det på den måde, at hun har glemt mange ting, men hun husker godt, hvad der er det vigtige i hendes liv: at hun kan blive hjemme. Derfor står Jørn op klokken 6 hver morgen, laver morgenmad til Karen og sig selv og fordeler en rundhåndet portion hundemad til Gucci, der holder meget af sin mad. Så er der oprydning og indkøb, og så skal frokosten på bordet klokken 12. Bagefter er der opvask, rengøring, kaffepause, madlavning og det, som Jørn nok er allermest glad for: Alle de ting, der kan gøres med maskiner, for han er jo ikke gammel maskinmester for ingenting. – Vi har købt en robotstøvsuger til stuen og en robotplæneklipper til haven. Til gengæld er der også altid nogle ting, der lige skal repareres lidt, siger Jørn og ser bestemt ikke utilfreds ud. Karen ser mildt på ham, for hun ved godt, at Jørn måske har det bedst, når der lige er noget, der skal ordnes, og det skal en klog kone ikke brokke sig over. Derfor er vaskemaskinen nu trukket ud fra væggen, fordi den er i uorden. Liften, der står ved siden af Karens seng, var også gået i stå, men den fik Jørn til at virke igen, for man skulle vel være en sølle mand, hvis man ikke kunne køre med sådan en minikran?

En hund efter tv

I det hele taget valgte Karen klogt, da hun valgte Jørn i sin tid: Han kan nemlig også lave mad. – I starten fik vi mad fra kommunen, men det var vi ikke så glade for. Nu har jeg lavet en privat aftale, hvor et firma kommer med maden, så skal jeg bare lige lave det færdigt i ovnen. Der kommer folk fra hjemmeplejen og hjælper Karen med at komme op af sengen, i tøjet og så det modsatte senere på dagen. De er såmænd flinke nok alle sammen, så vi klager ikke, er Jørn og Karen enige om. Dagen slutter, når Jørn lukker for serveringen efter aftensmaden. Hjemmeplejen lægger Karen i seng , og Jørn sætter sig i sofaen i stuen. Så er det, Gucci kommer snigende op i sofaen, og hvis der så er ”Bonderøven” på tv, er Gucci nødt til at rejse sig fra sofaen igen og danse af glæde foran skærmen, mens Jørn glæder sig over sin bedste ven og over, at endnu en dag er gået godt for ham og Karen. n Læs også om Annette og hendes sclerose