Lonnie fik tolv blodpropper

Lonnie havde fuld fart på livet. Flyttede hjemmefra som 16-årig og havde travlt på Næstved Gymnasium, mens hun samtidig efter skoletid futtede af sted på sin scooter for at passe jobbet i Fakta.

Først klokken ti hver aften var pligterne slut, og hun kunne lægge hovedet på puden og sove, mens hun drømte om en masse planer for fremtiden.

- Jeg havde krudt i en vis legemsdel og følte virkelig, at verden lå for mine fødder. Jeg havde en stor vennekreds, jeg løb på væggene, og alt kunne lade sig gøre, fortæller den 31-årige førtidspensionist.

- Så snart jeg havde studentereksamen i hus, skulle jeg have mig en uddannelse, og jeg skulle i hvert fald tjene mange penge. Jeg følte, at jeg kunne vælge og vrage, og jeg var meget optaget af at tænke på mig selv og min egen fremtid.

Se videoen med Lonnie her og læs videre under filmen:

De første tegn

Men de første tegn på, at Lonnies fremtid skulle blive en helt anden, end hun havde forestillet sig, dukkede op en sommerdag, hvor hun som 19-årig sammen med sin daværende kæreste var på besøg hos sine svigerforældre.

- Jeg fik det pludselig mærkeligt. Sad og savlede, kunne hverken tale eller gå, men kun sidde og hænge underligt ned mod venstre. Alle gik lidt i panik, og jeg blev selvfølgelig kørt på hospitalet.

Men her mente lægerne bare, at jeg nok ikke havde drukket vand nok, og da jeg med højre hånd frustreret tog min fuldstændigt slappe venstre arm og svingede den hårdt ned i en håndvask for at vise dem, at der var noget galt, mente de bare, at armen sov.

Lonnie blev sendt hjem og havde i sit travle ungdomsliv ikke tid til at tage sig af den mærkelige "døde" følelse i venstre side af kroppen.

Lugten af brændt hud

- Men en dag, hvor jeg skulle lave noget i ovnen, mærkede jeg en ubehagelig lugt og opdagede, at jeg havde brændt hele min underarm på grillen uden overhovedet at kunne mærke det. Så gik jeg altså til lægen igen, og han henviste mig til en neurolog.

Lægen tog ikke symptomerne særlig alvorligt, og Lonnie blev endnu engang sendt hjem uden forklaring.

- Jeg tænkte bare, at alle havde vel lidt at slås med, så hvorfor ikke også mig? På det tidspunkt i 2004 mødte jeg også min nuværende mand, Mikkel, og vi købte et lille hus sammen lidt uden for Næstved.

Så alt var sådan set fint lige indtil den 23. februar 2005, hvor det gik helt galt. Jeg tiltede ned af kontorstolen på mit job, kunne slet ikke se noget til venstre, det hele hang, og jeg kunne slet ikke gøre mig forståelig.

Blodpropper i massevis

Endnu engang røg Lonnie på sygehuset, og denne gang gik alting meget stærkt.

- Jeg blev transporteret til Rigshospitalet, hvor jeg blev scannet, og overlægen spurgte mig, om nogen i familien havde blodpropper, for det var det, der skete for mig.

Populære artikler på familiejournal.dk

- Siden dengang har jeg haft utallige blodpropper, og derfor er jeg i dag førtidspensionist. Men hver gang jeg ser noget, jeg synes, jeg vil kunne - sortere på et bånd for eksempel - så siger jeg: Det dér kan jeg da! Hvorfor må jeg ikke det? Så er det, Mikkel minder mig om virkeligheden.

Læs også om Else Marie, som har overlevet to blodpropper

Den største hjælp

Men det væsen, der hjælper Lonnie allermest, havde hun aldrig forestillet sig i sit liv.

- Det er min hest, Catwalk. Jeg havde aldrig redet, før jeg begyndte at få alle blodpropperne, og da en veninde sagde til mig, at ridning var så godt for balancen, som det jo netop kniber lidt for mig med, bad jeg hende sætte mig op på en hest.

Det blev en skelsættende begivenhed for Lonnie.

- Det var fantastisk. Pludselig kunne jeg nogle helt andre ting, end når jeg stod på jorden, og jeg besluttede nærmest på stedet, at jeg måtte have min egen hest.

Bronzemedalje

Den røde, 16-årige trakhener-hest, Catwalk, holdt sit indtog i Lonnies tilværelse, og det er faktisk gået så godt, at Lonnie i år kan pryde sig med en bronzemedalje i Nordiske Mesterskaber.

- Jamen, det er helt vildt. Da jeg stod på podiet, og Dannebrog gik til vejrs, trillede tårerne. Tankerne fór gennem hovedet. Jeg tænkte på, at det var godt, jeg ikke havde opgivet og på alle de andre, der er ramt og desværre ikke formår at tage skæbnen i egen hånd.

Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.