Fup og finurlige fætre

Søndag, 6. maj 2012
af redaktionen
”Fætrene på Torndal” byder på skæg og ballade, spøjse opfindelser og masser af landlig romantik...

Filmen er nok en Korch-perle, men i endnu højere grad en komedie.
I "Fætrene på Torndal" møder vi nemlig atter de to festlige brødre fra "Manden på Svanegården", Claus (Karl Stegger) og Mikkel (Arthur Jensen), der denne gang er blevet forfremmet til hovedpersoner og tilmed får spøjst selskab af deres fætter, Frands (Axel Strøbye).
Denne ikke helt almindelige trio har sammen arvet gården Torndal efter deres onkel. Men står det til godsinspektør Werner (William Rosenberg) på det nærliggende gods, Digeskov, har de den ikke ret længe. Werner er nemlig en lusket herre, som vil tage alle midler i brug for at franarre egnens små nabolandbrug deres jord.

SÅDAN FÅR DU FILMEN

Fra mandag den 7. maj til og med søndag den 13. maj kan du tilkøbe "Fætrene på Torndal" med Familie Journal.
Dvd'erne koster 43 kr. stykket, når de købes sammen med bladet. Den samlede pris for blad og dvd er dermed 72,95 kr.

Stadig en ægte Korch
Filmen vil af Korch-kendere huskes som den, hvor Stegger og Jensen vinder en ged i banko, og hvor de synger sangen "På ny, på ny, på ny".
Det er også den, hvor Strøbye laver Storm P.-agtige opfindelser i laden.
Men midt i de folkelige løjer får vi naturligvis også i fineste Morten Korch-tradition en kærlighedshistorie mellem en ung, hårdtarbejdende landmand og en skøn og gæv, blond pige.

Filmen er løst baseret på Morten Korch-romanen "Kampen om Torndal" og skrevet og instrueret af Ib Mossin.

Nåede du ikke at få de tidligere Morten Korch-film? Køb dem her