Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
– Nåååh, hvor er den sød!
Det hjertelige udbrud kommer fra Henning, der fra sin kørestol begejstret rækker ud efter den lille bitte miniaturehest Kisser, der sammen med sin lige så lille ven Heartbreaker er kommet på besøg på plejecentret Jernbanebo i Nyborg.
Også de to andre plejehjemsbeboere, Pernille og Inger, kommer med glade udbrud, da de to små firbenede kommer trippende rundt om kaffebordet for at hilse på.
– I må godt give dem en gulerod, opfordrer Stephanie Philipsen, der er den stolte ejer af de to små gæster. – Den skal bare lige skæres ud i små stykker, for de har ikke så store munde.
At tage rundt og glæde både gamle og unge med nogle af sine 12 heste er noget, der af meget personlige årsager ligger Stephanies hjerte nær.
– Jeg har altid selv elsket dyr og er vokset op med kaniner, høns, ænder og selvfølgelig heste, fortæller den 25-årige landbrugsassistent, der fik sin første lille pony, da hun var 5 år. – Som 6-årig blev jeg tvangsfjernet fra min mor, fordi hendes kæreste slog hende, og fordi hun ikke rigtig sørgede for, at jeg kom i skole og den slags, og når man som lille barn bliver fjernet fra sin mor, prøver man hårdt at finde noget andet at knytte sig til, og det blev altså dyrene for mit vedkommende.
En dag flere år senere tog en veninde Stephanie med ud til en kåring, hvor også de små miniatureheste skulle optræde.
– Da jeg første gang så de små fyre, var jeg totalt solgt. Jeg vidste bare, at det var det, jeg skulle fremover. Jeg købte næsten omgående én, og inden jeg så mig om, blev én til to, to til tre og så videre, så i dag har jeg intet mindre end ni af de små miniatureheste.
Læs også om Malene, hvis liv er en dans med heste
Stephanie opdagede, at de små heste har et ganske særligt temperament.
– De er sindssygt rolige og venlige, og jeg fik ret hurtigt den idé at uddanne dem til terapiheste. Jeg ved jo bedre end de fleste, hvilken fantastisk indflydelse sådan en hest kan have på en person, der har det lidt skidt eller har brug for ubetinget imødekommenhed.
Når Stephanie er sammen med sine heste, kommer glæden helt af sig selv.
- Og det er jo det, jeg så gerne vil give videre – ikke kun til gamle på plejehjem, men også til børn med problemer, multihandicappede, eller hvem som helst der måtte have brug for at møde en totalt fordomsfri ven på fire ben, der bare giver kærlighed.