Stribede vanter

Søndag, 25. december 2016
Af Berit Lindberg
Mens du slapper af ovenpå gårsdagens juleaften, kan du hygge dig med dette lille strikkeprojekt. De stribede vanter er hurtige at strikke og den enkle grundopskrift er i flere størrelser.
stribede vanter med røde og hvide striber

Strikkeopskrift på Stribede vanter:

Str: XS (S) M (L).

Materialer: ”Raggi” (70% superwash uld/30% polyamid/100 g = 150 meter): 1 ngl rød 1511 + 1 ngl råhvid 1500. Strømpep 3½ + 4. En rest kontrastfarvet garn.

Strikkefasthed: 19 m x 27 p = 10 x 10 cm i glat på p 4.

Sådan strikker du vanterne:

Højre vante: Slå 36 (38) 40 (42) m op fordelt på 4 stk strømpep 3½ med rød. Sæt mrk ved omg’s beg og efter 18 (19) 20 (21) m til markering af siderne. Strik rundt i rib (1 r, 1 vr), idet der strikkes skiftevis 3 omg rød og 3 omg råhvid. Når ribben måler 8 (8,5) 9 (9) cm, skiftes til strømpep 4 og glat (med striber som før).

Når der er strikket 6,5 (7) 7 (7,5) cm glat, markeres til tommel sådan: Strik som før til mrk midt på omg. Strik de næste 6 (6) 7 (7) m med det kontrastfarvede garn til markering af tomlens placering, sæt disse m tilb på venstre p og strik videre hen over dem med det rigtige garn som før. Forts rundt i glat med striber, til arb måler 22,5 (24) 25 (27) cm (inkl. rib). Tag nu ind til toppen sådan:

Næste omg: ✩1 r, 1 r løst af, 1 r, træk løs m over, strik til 3 m før mrk, 2 r sm, 1 r✩, gtg ✩-✩en gang mere. Gtg indt på hver 2. omg, til der er 20 (22) 20 (22) m tilb, så på hver omg endnu 3 gange = 8 (10) 8 (10) m. Bryd garnet og træk det gennem de rest m.

Tommel: Strikkes helt i rødt. Pil forsigtigt den kontrastfarvede tråd ud af arb og sæt de 6 (6) 7 (7) m under tråden på en p og sæt de 5 (5) 6 (6) m over tråden på en anden p. Sæt garnet til i ydersiden af tommel-m og strik 2 m op imellem de 2 p. Strik hen over m på den ene p, strik 1 m op imellem de 2 p = 14 (14) 16 (16) m på omg.

Fordel m på 3 p og strik rundt i glat, til tomlen måler 5 (5,5) 5,5 (6) cm. Fordel m på 2 p med halvdelen af m foroven og halvdelen forneden. Tag ind sådan: ✩1 r løs af, 1 r, træk den løse m over, strik til de sidste 2 m på p, 2 r sm✩, gtg ✩-✩på den anden p. Tag ind på denne måde, til der er 6 (6) 4 (4) m tilb. Bryd garnet og træk det gennem de rest m.

Venstre vante: Strikkes som højre vante, men spejlvendt, dvs. markeringen til tommel strikkes over de sidste 6 (6) 7 (7) m før mrk midt på omg. Hæft ender.