Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
– På scenen fik jeg et knus af verdensmesteren Julia Witting, da jeg var oppe for at få min medalje om halsen, fortæller Nadja begejstret. For hende opstod der store og uforglemmelige øjeblikke den aften under gallamiddagen til VM i is-svømning i Tyskland 2017.
Nadja Joy kunne vende hjem fra mesterskabet, som fandt sted den 7. og 8. januar i Wöhrsee Burghausen, med to bronze- og tre sølvmedaljer. Samlet set blev Nadja nummer 22 ud af i alt 44 kvinder i alle aldre.
De fem medaljer bidrager til samlingen af guld, sølv og bronze, som i dag har rundet 200 styk og hænger i Nadjas vindue i hjemmet i Vemmelev. Selv om hun er udviklingshæmmet og lever som førtidspensionist, så er hendes liv fyldt med præstationer, og det meste af tiden bruges på at dyrke sport.
Læs også: Rikke er mor til Magda med Downs - sammen har de startet et håndboldhold
Konsekvenserne ved Prader-Willis er adfærdsforstyrrelser. Derfor har Nadja svært ved at finde sine egne og andres grænser. Mennesker med diagnosen er ofte overvægtige, fordi de ikke har nogen stopklods, når det gælder indtagelsen af mad. Fordi overvægt kan medføre alvorlige følgesygdomme, skruede Lilli op for Nadjas fysiske aktivitet. – Og ret hurtigt var det svømningen, som blev et hit, siger hun.
Mor og datter begyndte at tilmelde sig alle svømmestævner. – Det var lidt svært for Nadja at overholde de særlige regler, som var gældende til stævner for handicappede. Deltagerne blev nemlig sendt afsted efter deres svømmehastighed. På den måde blev alle skånet for at tabe. Men Nadja ville være nummer et altid, så ofte endte det med, at hun blev diskvalificeret. Det var til stor frustration for hende. For man er vel vinder, når man kommer ind som den første, fortæller Lilli.
Læs også: Spastiker laver stand-up og holder foredrag fra sin kørestol
I begyndelsen fik Nadja derfor ikke lov til at vise sine evner på svømmebanen. Ikke før til en træningsweekend i 1999 i Haslev Svømmeklub. Der blev Nadja og Lilli introduceret for U Projekt Svømning.
– U’et står for udviklingshæmmet, og projektet gik ud på, at man skulle svømme minimum fire gange om ugen a to timer, fortæller Lilli.
Da der ikke var nogen svømmeklub, hvor Nadja kunne træne det krævede antal gange, besluttede Lilli sig for selv at træne sin datter. Og derfra gik det hurtigt, for de sædvanlige to gange træning per uge blev til mindst seks gange, og Nadja svømmede sig til at være den bedste handicap-svømmer i sin gruppe. Hun slog alle rekorder.
Læs også: Polio indhentede Marianne
– Jeg har ofte lagt et billede af Nadja i det vilde vejr på Facebook. En af Nadjas svømmekammerater, Dorte, skrev som kommentar: ”Du skal da med til Sibirien, Nadja.” Nadja var først afvisende.
– Men så fandt jeg ud af, at jeg kunne vinde medaljer, fortæller hun. Og derfor blev Dortes kommentar begyndelsen på Nadjas vintereventyr, hvori der hverken optræder svømmevåddragt eller svømmefødder. Nadja blev hurtigt god og klar til sit første VM, som var i 2016, hvor hun svømmede 450 meter i isvand. Hun opnåede den bedste tid blandt de danske deltagere.
Læs også: Jan og Alma måtte kæmpe for at blive gift