Mor og datter: Her spiller vi håndbold i verdensklasse

Søndag, 15. januar 2017

af Caroline Wigdal Foto: Søren Lamberth

Da tidligere landsholdsspiller Rikke Nielsen uventet føder et handicappet barn, er det et chok og starten på en personlig krise. I dag har hun lært at se mennesket Magda i stedet for diagnosen. Og selvfølgelig kan Magda spille håndbold.

Rikke Nielsen har startet et håndboldhold for børn med indlæringsvanskeligheder.

– Jeg kunne ikke overskue det. Det var ikke hende, jeg havde talt med i otte måneder. Hun skulle spille håndbold, og hun skulle kysse nogle bag gymnasiets mure, siger Rikke om dengang, hun lige havde født. Rikke havde lyst til at løbe hjem og hive papirerne med nakkefoldsscanningerne op af skuffen, så hun kunne vise lægerne, at der ikke var tegn på Downs Syndrom.

I dag er det syv år siden, at Rikke Nielsen blev mor for første gang. Hun er gift med Lars Lundsgaard, og sammen har de fået pigerne Magda, 7, Tilde, 5, og Nynne på 3. Familien bor i Sønder Tranders i Nordjylland.

Læs også: Isabella med Downs var en gave

Vindermentalitet

Magda er grunden til, at der hver mandag i Gistruphallen i Nordjylland er jubelscener, som havde nogen vundet guld i OL. De 35 børn på holdet er i alderen 6 til 14 år. Fælles for dem er, at de har massive indlæringsvanskeligheder.

Da Rikke blev mor til et handicappet barn, krakelerede hendes drømme om det lykkelige liv.

– Et handicappet barn. Hvordan skulle jeg klare det? Mine forventninger til livet var, at man skulle gifte sig, have et hus og et perfekt barn. Og så fik vi bare et barn, der ikke var som alle andres, siger Rikke.

Læs også: Det var et chok, at vores første barn havde Downs Syndrom

Kromosom-kludder

Det var kun, fordi Rikke ville sin datter det bedste. – Jeg ville gerne, at hun kunne bruge en hel søndag i hallen sammen med veninderne, som jeg selv havde elsket, fortæller hun.

Efter fire måneder på barsel, slog det Rikke. – Det handlede jo ikke den lille guldklump. Det var mig selv, der havde et problem, siger hun.

Rikke havde et klart billede af, at livet med et handicappet barn er hårdt. – Men i virkeligheden var livet med Magda jo dejligt, smiler Rikke.

Magda er en stor opgave for hele familien. Men hun er lige så meget en gave. – Alting tager tid. Magda kræver, at vi er nærværende, når hun har behov for det. Hun er nem, fordi hun giver så tydeligt udtryk for, hvad hun har brug for. Vi føler os så privilegerede, at vi har hende. Som Lars siger, er der bare ”lidt kludder i kromosomerne,” fortæller Rikke.

Læs også: Tiende gang er lykkens gang: Fik tvilling med Downs

Et vigtigt hold

Rikke satte en annonce i avisen om, at hun og Magda startede et håndboldhold op i samarbejde med I.H. Aalborg. I starten kom der 25, og nu er de oppe på 35 børn. Forældrene hepper på sidelinjen, de er gode hjælpere, og der er også fire unge hjælpetrænere. På længere sigt vil Rikke arrangere stævner, og flere byer i Danmark har allerede vist interesse for også at starte et hold.

Midt i Rikkes graviditet havde hun opdaget en knude på halsen, og det viste sig, at der var kræft i knuden, og kræften havde spredt sig ud i blodbanen. Knuden blev opereret væk. Rikke fik strålebehandling og efter et år var hun rask.

– En mor smutter da ikke bare fra sit barn. Måske skulle jeg til at være lidt taknemlig for det her liv? siger Rikke. Hun følte skyld over sin iver efter at få et perfekt barn.

Engang havde Lars og Rikke specifikke forventninger til, hvordan et godt liv ser ud. Havde de dengang fået muligheden for at vælge barnet fra, havde de måske gjort det. – Men det er svært at tale om nu, for i dag er det Magda, som vi ville vælge fra. Vi elsker hende så uendelig højt, siger Rikke. Så i stedet tager Rikke og Lars én dag ad gangen og takker for, at de i sin tid ikke havde mulighed for at vælge hende fra.