Opskrifter

Pæretærte med mandler

Mandag, 6. februar 2017af Helle Brønnum Carlsen. Foto: Carina Krüger Foto: Carina Krüger
Brug modne pærer til tærten for at give ekstra god smag! Servér evt. den søde pæretærte med lidt is eller cremefraiche.
(8-10 pers.)

Det skal du bruge til pæretærte med mandler:

200 g hvedemel 90 g smør 60 g flormelis 1 æggeblomme Evt. lidt vand Ris el. tørre bønner til blindbagning 4-5 pærer 50 g sukker 2 dl lys, sød portvin 200 g mandler 150 g sukker 125 g usaltet smør 2 æg 1 dl abrikossyltetøj Prøv også: Pæretærte med karamel

Sådan laver du pæretærte med mandler

Saml en mørdej af hvedemel, smør, flormelis og æggeblomme. Brug evt. lidt vand, hvis det er nødvendigt. Rul dejen ud og fór en smurt tærteform på ca. 22 cm i diameter med dejen. Stil tærtebunden i køleskabet til næste dag eller i mindst 1 time. Fyld tærtebunden med ris eller tørre bønner og blindbag den i 15 min. ved 200°. Fjern derpå risene/bønnerne. Skræl pærerne, fjern kernehusene og skær pærerne i både. Kog sukker og portvin sammen og pochér pærerne heri i 5-10 min., til de er faste, men lidt møre. Blend mandlerne. Pisk sukkeret luftigt med smør og dernæst med æg og mandler. Hæld massen i den forbagte tærtebund og læg pærerne i en stråleform i massen. Bag tærten i 30 min. ved 180°. Smelt abrikossyltetøjet og si det, så det er helt glat. Smør det på den varme, færdigbagte kage. Servér tærten med vaniljeis, flødeskum eller cremefraiche. Prøv også: Bagt frugt med mandler