Rabarberkage med kardemommemarengs
Ingredienser til rabarberkage med kardemommemarengs
(Ca. 30 stk.)
400 g rabarber
150 g blødt smør
175 g sukker
1 tsk. vaniljesukker
6 æggeblommer
175 g mel
2 tsk. bagepulver
1 dl mælk
Marengs
6 æggehvider
250 g sukker
1 tsk. stødt kardemomme
Tilbehør til rabarberkage
Flødeskum
Jordbær
Du får masser af lækre opskrifter med
rabarber og jordbær i denne uges
Familie Journal!
Rabarberkage - fremgangsmåde
Rens rabarberne og snit dem i 2 cm lange stk. Rør smør, sukker og vaniljesukker godt. Rør ægge-blommerne i en ad gangen. Bland mel og bagepulver og vend det i dejen til din rabarberkage skiftevis med mælken.
Læg bagepapir i en bradepande på 30 x 40 cm. Hæld dejen i og drys rabarberne over.
Marengs: Pisk hviderne stive. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen under kraftig piskning. Vend kardemommen i. Bred marengsen ud over rabarberne. Bag kagen ved 175° 20-25 min. i den nedre del af ovnen. Lad den køle og skær den ud i firkanter.
Bageopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Find flere opskrifter her...
Rabarbertrifli
Rabarber-jordbær med chokoladecreme
Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook. Se mere her
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)