Winnie  har mindre  end en procents  syn og oplærer  førerhunde

Fredag, 2. juni 2017

Af Kurt Balle Jensen Foto: Jørgen Ploug

Det startede lidt for sjov, da Winnie Vestergaard ville prøve at oplære en hvalp til at blive førerhund. Nu har hun oplært førerhunde seks gange.

Der er højlydt velkomst, når man ankommer til Winnie Vestergaards hus i Gislev på Fyn. Data, en glad hvid schæfer, tager imod, og hunden er blot en ud af syv, som Winnie har i sin kennel. Nu kommer hun selv ud på trappen og ser i vores retning, for hun kan høre vores trin. Men hun kan ikke se os. Winnie er blind, eller for at være helt korrekt, så har hun mindre end én procents syn. Dermed kan hun kun akkurat fornemme lys og skygge. Læs også om Bent, der er landmand med 50 kødkvæg, selv om han er blind – Velkommen, siger hun med et stort smil og byder indenfor. Her vil også Daja hilse på, og snart dukker Chilla logrende op. Det er imidlertid slet ikke de hvide og meget smukke schæfere, det handler om i dag, selv om de er forældre til flere førerhunde. Nej, det er en godt etårig labrador ved navn Salome, som Winnie i disse uger er ved at træne op til at være førerhund. – Vi er godt i gang. Hun har lært at gå i bøjle, at vise, hvor døren er, og hun er ved at lære at markere, hvor der står en stol, siger Winnie.

Winnie vil hjælpe andre blinde ved at oplære førerhunde

Salome er kåd og glad, men i det øjeblik, Winnie giver hvalpen den bøjle på, som den blinde eller svagtseende holder fast i, ændrer hunden adfærd. Nu er den på arbejde og holder sig roligt helt tæt på Winnie. Men hvordan er det gået til, at Winnie i dag hjælper andre blinde ved at uddanne førerhunde? – Ja, det er jo nok også lidt specielt. Jeg har ikke selv hørt om andre blinde, der optræner førerhunde, svarer Winnie og lader Salome føre sig. Læs også om hunden Fritzz, der er opdraget til at hjælpe 9-årige Quintus, som har diabetes Hunden markerer, hvor hun kan sætte sig. Så tager hun bøjlen af den, og straks lægger den sig og slapper af. Det er træning, for i sit hjem færdes Winnie lige så sikkert rundt, som var hun seende. – Jeg var for nogle år siden fodervært for en anden labradorhvalp, der skulle være førerhund. Det er vigtigt, at de prøver at være i flere familier, og derfor var den en periode hos mig. Jeg spurgte i Brugernes Førerhundeordning, om det var i orden, at jeg trænede lidt med den, og det var det. - Og det endte med, at jeg trænede den helt færdig til aflevering. Det kom lidt bag på mig selv, at jeg kunne komme så langt, men det kunne jeg, og siden har jeg oplært førerhunde, fortæller Winnie.