Katte nyder både healing og massage

Når skæbnen rammer uventet, reagerer vi mennesker forskelligt. Nogle har svært ved at komme videre, andre finder styrken til at rejse sig igen.

Anita Sønderup tilhører så afgjort den sidste kategori.

– I 2004 ”væltede” min krop fuldstændig, fortæller den 43-årige dyremassør og -healer, der lider af endometriose (forekomst af livmoderslimhinde uden for livmoderen) og måtte gennemgå flere smertefulde operationer.

– Jeg var dødssyg, havde ulidelige smerter og kunne stort set intet.

Anitas fremtidsplaner lå ellers helt klar.

– Jeg var forholdsvist nyligt uddannet massør og idrætsskade- og fodterapeut og havde i starten af samme år åbnet klinik, men det gik helt galt, fordi jeg blev så syg, så jeg måtte lukke klinikken igen og endte simpelthen med at få pension i 2007.

I hjemmet i Øster Hurup kæmpede Anita nu for ikke bare at opgive det hele.

Læs også om, hvordan Niels Jørgens katte reddede hans liv

Gammel kærlighed til katte

– Heldigvis støttede min mand, Torben, mig, da jeg besluttede mig for at prøve noget helt andet.

Og det var en kærlighed, der bar tråde helt tilbage til barndommen, der skulle blive Anitas redningsplanke.

– Jeg har altid elsket katte. Som barn måtte jeg aldrig få en, og som trøst gik jeg med alle naboens hunde. Jeg havde hamstere og undulater og fik først en lille, stribet hunkat ved navn Tiger, da jeg flyttede hjemmefra.

Katte var også en af hovedårsagerne til, at Anita nød barndomsferierne hos sin faster.

– Min faster og onkel boede på en gård, og der var altid en masse killinger. Det gav mig noget helt specielt at være sammen med dem. Da Anita som voksen mødte sin mand, måtte han finde sig i, at lille Tiger flyttede med ind.

– Noget af det første, han sagde til mig, da vi mødtes, var, at han slet ikke kunne lide kat. Men der var no mercy – hele pakken eller ingenting, og heldigvis købte han hele pakken.

Anita fik snart lusket endnu en kat ind i huset, og Torben fattede snart kærlighed til de små firbenede.

Da sygdommen til dels invaliderede Anita, begyndte en gammel drøm om at åbne et katteinternat for alvor at vokse.

Lærte på smerteklinik

– På en eller anden måde har jeg altid vidst, at jeg skulle arbejde med disse dyr, og da vi i 2012 fandt det perfekte hus her i Hobro, blev det pludselig realistisk. Her havde været et bed & breakfast, så der var perfekte rum i kælderen.

Mens Anita bryggede på sin idé, arbejdede hun som frivillig hos Kattens Værn og på Tøstrup Kattehjem.

– Det var under dette arbejde, at jeg opdagede, at godt nok skulle jeg gå samme vej i arbejdet med formidling, men måske skulle jeg udvide konceptet. Mens jeg var frivillig, gik jeg samtidig på smerteklinik og lærte om mindfulness, og det var den indsigt, der fik mig på sporet af healeruddannelsen. Alle katteinternater gør et fantastisk arbejde, men der er sjældent tid til at behandle den enkelte kat både fysisk og ikke mindst psykisk, så den bliver et harmonisk, afslappet dyr, inden den forhåbentlig kommer ud til en ny familie.

For at forberede sig grundigt tog Anita i 2014 en healeruddannelse møntet på dyr.

– Under uddannelsen blev jeg opmærksom på Tellington T-touch, en engelsk behandlingsteknik, der beroliger nervesystemet. Skønt den er beregnet til hunde, fandt jeg ud af, at den er præcis lige så effektiv til katte, så jeg tog tre kurser i England for at kunne kombinere teknikken med healingen.

Væltede ind med katte

I 2015 var Anitas spritnye katteinternat, MinVenKatten, klar til at modtage de første katte.

– Meningen var, at vi skulle lave 16 pladser, og hvis vi kunne formidle 100 katte om året, ville vi være stolte. Men du milde himmel, det væltede jo ind med katte, og det første år formidlede vi det dobbelte antal, nemlig 200 katte, og sidste år blev antallet 328.

Anita opdagede hurtigt, at det var nødvendigt med hjælp.

– Nu har vi 12 plejefamilier rundtomkring, som tager sig af de killinger, der kommer ind – lige nu er antallet 105. Men alle voksne katte kommer her til mig, så jeg kan behandle og afstresse dem. Det skal jo være sådan, at kattene er kælne og tillidsfulde, når folk kommer for at finde et nyt kæledyr til familien.