Der er ingen tvivl om, at Birthe Kjær er den ukronede danske slagerdronning.
I nyere tid høster hun frugten med det gladeste publikum, det bedste Feel Good Band med syv musikere og to korpiger, Livsglædens Pris fra Spies Fonden, invitationer til hofballer på Amalienborg, og så sent som i 2017 Dansktopprisen ved en stor fest i Boxen i Herning.
I både grandprix- og i dansktopsammenhænge er hun dronningen.
Det kunne umiddelbart virke, som om tilværelsen udelukkende har fulgt en opadgående kurve, men der har været alvorlige bump på vejen.
I en periode var Birthe kørt træt. Omkring hendes 50-årsfødselsdag modnedes idéen om et sabbatår. Hun havde i mere end 30 år kørt over 40.000 km hvert år på de danske landeveje, indsunget mere end 300 sange og fik lyst til en pause.
Det blev til et dejligt ophold i Father Brennans børnehjem nær Pattaya i Thailand. Som volontør blev det hendes opgave at hjælpe med at passe de børn, der var opgivet eller forladt af fattige forældre.
Birthe syntes, det var en fantastisk tid, og selv da hendes volontørtid var omme, vendte hun flere gange tilbage til hjemmet for at møde de børn, hun havde knyttet sig til. Og efter et års luftforandring vendte Birthe tilbage som kunstner på fuld tid.
Det fik til gengæld en brat afslutning midt i optagelserne til den sæson af ”Vild med Dans”, hun havde takket ja til.
Det var en eftermiddag, og Birthe havde trænet lidt længere tid end normalt. Pludselig fik hun smerter i brystet og havde svært at stå på benene.
Da ambulancen kom, var hun stadig i tvivl om, hvorvidt hun skulle med, men da det også snurrede i armene, blev hun under fuld udrykning kørt til Rigshospitalet, og det sidste, Birthe husker, er en sygeplejerske, der sagde: ”Vær klar til hjertemassage”. Og så sagde hun selv: ”Nu besvimer jeg”.
Birthe fik hjertestop i ambulancen, og først efter lægens beretning om forløbet gik situationens alvor op for hende. Hun var simpelthen død, indtil fire elektriske stød fik hjertet til at slå igen, og efter en ballonoperation har det slået lige siden.
Men de mange job og de lange transporter blev kraftigt skåret ned og doseres nu efter en omhyggelig plan. Rygningen blev stoppet øjeblikkeligt, og hun har fået en helt anden ro på.
Men vejen har været lang, for Birthe Kjær begyndte tidligt. Hun er født og opvokset i Århus – med en far, der var god på banjo og harmonika, og en mor, der kunne lide at synge.
Akkompagnementet til søndagsfrokosten i 50’erne var ”Giro 413”, som inden P3’s åbning i 1963 stort set var det eneste sted, man kunne håbe på lidt slagermusik i Statsradiofonien.
Birthe slugte sangene af Raquel Rastenni og Gustav Winckler, og da vi nærmede os 60’erne, blev det Otto Brandenburg og Gitte Hænnings musik.
Da den tids største ungdomsklub, Pingklubben, kom til Århus med den farverige Tante Karen i spidsen, blev Birthes storesøster Judith opfordret til at stille op i en forestilling for unge talenter. Men Judith var genert, og da lillesøster Birthe hørte, at søsteren ville betakke sig, gik hun med det samme ind som substitut.
Det blev hendes første offentlige optræden med en version af Otto Brandenburg-hittet ”What do you want to make your eyes at me for”. Det var ikke en konkurrence, for Tante Karen ville ikke have tabere, så Birthe fik en tøjabe som tak for bidraget.
Allerede dengang syntes Birthe, det var sjovt at optræde, så hun stillede op i rigtige konkurrencer året efter, hvorefter hun blev spottet af Århus’ førende impresario Basse Bertram.
Han hørte glæden og smilet i Birthes sang, og inden længe var der mulighed for at optræde med en sang i tv-succesen Cirkus Buster, der besøgte Århus. Men desværre kunne DR ikke bruge Birthe. Det var hendes første nederlag efter de mange roser, hun ellers var vant til, når hun stillede op i børnekonkurrencer.
Og alligevel begyndte karrieren på en måde der. Den 15-årige guitarist Jørgen Larsen, der havde hjulet hende ved Cirkus Buster-auditionen, ringede kort efter og spurgte, om hun kunne tænke sig at øve sammen med ham og en god ven, der spillede harmonika. Det var begyndelsen på Sun-shine Trioen, som blev Birthe Kjærs semi-professionelle start.
– Vi øvede hjemme hos hinanden. Jeg var kun 12 år. De to andre tre år ældre. Da det begyndte at ligne et repertoire, fandt jeg Basse Bertrams visitkort frem, har Birthe fortalt.
Og det blev begyndelsen på tre fantastiske år med Sunshine Trioen.
Østjylland fik en musikalsk slagerattraktion, godt styret af den karismatiske Basse Bertram. Og Birthe fik virkeligheden i showbiz i øjenhøjde som teenagestjerne, for selv om Bertram havde skaffet mange job til det unge orkester, så opdagede de hen ad vejen, at han levede op til branchens rygte som en lurendrejer.
Ved nærlæsning var deres kontrakt med ham uopsigelig i næsten seks år. De fandt også ud af, at han ud over sine 20 pct. i impresariosalær tog en højere pris for deres job, end de fik at vide og fik udbetalt, så det begyndte at knirke voldsomt, da Birthes far hyrede en advokat for at få orden på forholdene.
Da Basse samtidig overskred en personlig grænse hos den 15-årige Birthe ved at ville kysse hende farvel, når han afleverede hende ved hoveddøren efter endt optræden, lakkede det for alvor mod enden af samarbejdet. Det endte i et forlig, hvor Sunshine Trioen blev sat på standby.
Men den dag i dag anerkender Birthe, at Basse Bertram gav hende rutinen og lærte hende at manøvrere i en svær branche.
Quiz Maker - powered by Riddle