Camilla og Kasper var klar til kærlighed

Med en ternet skjorte, der er stoppet godt ned i bukserne, og cowboystøvler købt i USA trasker 36-årige Kasper hjemmevant over gårdspladsen. På vanlig vestjysk facon uden store armbevægelser og højtflyvende bemærkninger viser han rundt på det lille landsted i Janderup uden for Varde. Her bor katte og heste side om side med alpakaer. Masser af alpakaer. Var det ikke for de hårde konsonanter, ville det ikke være til at gennemskue, at han er opvokset øst for Storebælt.

– Jeg havde aldrig i mit liv troet, at jeg skulle bo i Jylland, men jeg vidste også, at hvis den rigtige kvinde stod der, var jeg klar til at rive hele mit liv op med roden og flytte.

Den kvinde er Camilla. Hende, der for syv år siden fik ham til at pakke livet i rækkehuset i Bagsværd i kasser og flytte 315 kilometer vestpå. Iført regnjakke og gummistøvler kommer den 37-årige dyrlæge slæbende med en alpaka under armen og parrets søn, Kristian på 3 år, lige i hælene. Med et blødt dyr i favnen og en lille størrelse bag sig kan hun ikke lade være med at smile.

Læs også: Ægte kærlighed

Kærlighed to år senere

Med et snuptag trækker parret gummistøvlerne af og slår sig ned i den store flyder af en sofa, der fylder godt i stuen. Det har de prøvet før. Med en bærbar computer i skødet peger Camilla på skærmen – det var her, parrets veje krydsede hinanden for første gang. De var begge en del af et online-strategispil, Travian, hvor de brugte mange sene aftentimer på at skrive sammen – kun med øje for spillet, naturligvis. Men Kasper var alligevel ikke sen til at tilbyde sin hjælp, da Camilla skulle flytte ind på den gård, de i dag kalder for deres fælles hjem. Løfte kasser og bakke med en trailer kunne han da sagtens. Selv om de aldrig havde mødt hinanden, og han aldrig havde sat sine ben i Vestjylland.

– Jeg skulle alligevel ikke noget den weekend. Så stod jeg pludselig i Vestjylland en fredag eftermiddag, og inden der var gået tre måneder, havde jeg kæreste, gård og en hel masse dyr, siger Kasper og lægger armen omkring Camilla. Tre år senere havde han en kone.

Når man spørger Camilla, om det var akavet pludselig at have en fremmed mand stående i sit køkken en højhellig fredag, er svaret blankt nej. Det til trods for at besøget ikke just begyndte som en klassisk date. Middag og biograftur var byttet ud med hestetrailer og propfyldte flyttekasser. Knap var Kasper kommet ind ad døren, før turen gik til det lokale byggemarked, hvor den nytilkomne for alvor fik indblik i, hvilket samfund han var kommet til. Mellem spartelmasse og malerspande stod Camillas forældre. Intetanende om, at Camillas date var forklædt som flyttemand. Derfor var de heller ikke sene til at byde på frokost. Alt andet ville jo være uhøfligt.

Læs også: Et billede af kærlighed

Lille Kristian

Nu er det ikke længere bare heste, katte og alpakaer, der tager pladsen på gården uden for Varde. Legetøj, bukser i små størrelser og tallerkner i plastic fylder stuehuset. Camilla og Kasper er blevet forældre til lille Kristian, der i dag er 3 år. Når man ser den lille mand, er man ikke i tvivl om, hvem han er vokset op med og hvor. Iført regntøj ræser han ind og ud mellem de mange alpakaer – selv om han kun når dem til knæene.

– Det skal selvfølgelig ikke tage overhånd, så vi ikke kan være i huset for dyr. Der skal jo også gerne være plads til en lillebror eller lillesøster til Kristian snart, siger Kasper på klingende sjællandsk og kigger på Camilla, der smiler samtykkende tilbage