Fastelavn fuld af håb

– Bang!
At man sidder i en kørestol, behøver på ingen måde være en hindring i at svinge en trækølle med stor kraft, og Bertram holder sig da heller ikke tilbage, da det er hans tur til at give fastelavnstønden én på sinkadusen.
På børneafdelingen på Hillerød Sygehus fejrer man hvert år fastelavn på en ganske speciel måde.

– Vi får besøg af nogle helt særlige gæster, som hjælper med at sætte fut i fejemøget, fortæller afdelingssygeplejerske Mette Valentiner, der har arbejdet på afdelingen i 24 år.
– De seneste otte år har vi haft en fast aftale med fodboldklubben FC Nordsjælland, der sender et par spillere hertil for at hjælpe med at give de indlagte børn en god fastelavnsoplevelse. Det er hyggeligt og skægt og giver rigtig god energi til børnene.

Mange problemer bliver også vendt under tøndeslagningen.

– Drengene får jo sludret med vores meget syge patienter om alt muligt, blandt andet hvor vigtigt det er at kæmpe, uanset om det er for at blive en god fodboldspiller, eller det er for at blive rask. Vi havde for eksempel en dreng, der selv var ivrig fodboldspiller og havde fået knust anklen, så han ikke måtte spille et helt år. Han sad og sludrede med spillerne og fik at vide, at det nok skulle gå. Han var meget opmuntret bagefter. Det er så vigtigt, at børnene får håb, selv om situationen kan se slem ud.

Læs også om firbenet fastelavn i Dragør

Mens vi venter

Mens vi venter på de berømte fodboldspillere, tager hospitalsklovnen Victor affære.

– Jeg tror, vi laver en lille klappefest, mens vi venter.

Victor klapper i en munter takt og opfodrer børnene til at klappe med. Alle klapper lystigt og i takt med klovnen, der løfter stemningen ved at bede børnene klappe på kinderne, og grinene bliver mere højlydte, da alle bliver opfordret til kun at klappe med fingrene.

– Er der ikke noget med, at man synger nogle sange, når det er fastelavn? spørger Victor den spraglede forsamling.

Victors klovnekollega begynder at synge ”Højt fra træets grønne top”, hvilket får latteren til at rulle i det store fællesrum.
Forsigtigt begynder en lille, lilla heks at synge ”Fastelavn er mit navn”, og inden længe synger alle højt med.

– Er der ikke også en anden fastelavnssang? spørger Victor.
– Noget med at have maske på… Kender I ikke den?

Victor får en lillebitte guitar i armene og spiller løs.

– Kan I gætte, hvem jeg er? synger han glad.

Den sang kender alle børnene; hekse, indianere, musketerer, dalmatinerhunde og havfruer, og der skråles godt igennem, indtil Victor råber, at fodboldspillerne er på trapperne.

– Ved I, hvor de kommer fra? Er det Brøndby?

Et højt ”nej!” bliver brølet gennem lokalet.

– Er det Silkeborg?

Endnu et rungende nej!

– Er det FC Nordsjælland?
– Jaaaaaa!

Til lyden af et kæmpekor af børnestemmer, der råber fodboldklubbens kampråb, træder fodboldspillerne Stanislav, Emiliano, Mathias og Alex ind i den udklædte forsamling, og tøndeslagningen kan endelig begynde. Imens fortæller Bajram Fetai, der tidligere har været professionel fodboldspiller og i dag er ansat som ungdomstræner og integrator i FC Nordsjælland, os lidt om, hvorfor spillerne stiller op hvert år på Hillerød Sygehus.

– Når man først har prøvet at være med og har set, hvordan børnene stråler, når vi leger og taler med dem, så bliver man nærmest afhængig. Børnene får lov til at tænke på noget andet end deres sygdom, og de får mere mod på at håndtere den situation, de nu er sat i. Vi taler jo med dem om mange forskellige ting, men meget om at være stærk og tro på, at man kan kæmpe sig til de mål, man sætter sig, uanset om det handler om fodbold eller sygdom.

Opskrift på lækre fastelavnsboller

Humør på sygegangen

Bajram påpeger, at aftalen, som klubben selv for otte år siden var initiativtager til, virker begge veje.

– Hospitalet giver måske dobbelt så meget til os, for når du går herfra, er du et meget rigere menneske på det personlige plan.

En af spillerne, Alex, kan huske, da han som barn selv var på hospitalet.

– Jeg blev opereret for blindtarmsbetændelse, og jeg ville da have været helt vild, hvis der var kommet en fodboldspiller for at hilse på mig. Det er så skønt at være med til at sprede glæde, og de snakke, vi har med børnene, giver virkelig stof til eftertanke.

Jonas Skouborg, der arbejder inden for sportsmanagement i FC Nordsjælland, er stolt over sin klub.

– Vi vil rigtig gerne give noget tilbage til samfundet, fordi spillerne måske generelt er bedre stillet, end mange andre er. Vi går meget op i at bruge de fordele og midler, man selv er skænket via hårdt arbejde eller talent, til at gøre noget godt for andre. Vi kommer faktisk her på hospitalet både til fastelavn, jul og halloween, og så laver vi også indimellem et event om sommeren. Vi skaffer donationer ved salg af varme drikke til vores kampe, og de penge går til Playstations og den slags her til afdelingen.

11-årige Bertram, der i dagens anledning simpelthen måtte klæde sig ud som en vaskeægte fodboldfan, er på hospitalet på grund af et brækket ben.

– Jeg spiller selv fodbold i Hornbæk, og jeg synes, det er så fedt at se rigtige spillere. Jeg så lige deres kamp i går, hvor de vandt et point.
Bertram afbryder sig selv, for nu er det atter hans tur til at give fastelavnstønden et knald med køllen, lige inden en hippie slår bunden ud af tønden, og godteposerne til børnenes store jubel vælter ud.
Tilbage er kun det trælse arbejde med at få slået resten af tønden ned, og her er det ekstra godt at have fire stærke fodboldspillere til hjælp, så festen kan fortsætte med boller og kakao og lidt højere humør hos alle de små patienter.