Der skulle ske noget, så vi købte en campingplads…

En søndag morgen sad Margit og Bent og drak deres morgenkaffe i hjemmet i Tarm i Vestjylland, mens de læste avis. I en artikel stod der noget om nogle statsejede campingpladser, der skulle sælges. De så på hinanden ind over rundstykkerne:

”Skal vi købe en campingplads? Hvad kan sådan én mon koste?”

Margit var 60 år og havde været bogholder i 40 år og var det stadig. Bent var som 65-årig stoppet som direktør efter 20 år i samme virksomhed. Måske var tiden inde til at prøve noget helt andet? Måske skulle de kaste sig ud i noget nyt?

Læs også: Skoede sin første hest i 1947: Sigurd holder det gamle smedehåndværk i hævd

En skøn campingplads

Det var i efteråret 2017, de fik idéen. Nu er det ved at være sommer, og vi møder dem på Gammelmark Strand Camping på Broager med udsigt til Sønderborg og Dybbøl Mølle. I receptionen må vi lige vente, mens to tyske par får afregnet.

”Schönes Campingplatz,” siger de og smiler. Egentlig ville de kun have været på pladsen en enkelt overnatning, men det blev til tre. Sådan går det ofte, fortæller værtsparret, da de tyske gæster er gået.

Margit og Bent har kun et par måneders erfaring i en verden, der er helt ny for dem. Men nu går vi en tur og får en snak, for hvad fik dem til at tage det store spring ud i det ukendte?

– Jeg tror, jeg var bange for at blive overhalet af alderdommen og en elcykel, smiler Margit og skynder sig at forsikre, at hun skam ikke har noget imod elcykler. Det er det symbolske i selv at ville bruge kræfter på at træde til i pedalerne her i livet, hun tænker på.

– Ja, og jeg har stadig virkelyst og har ikke lyst til bare at sætte mig hen og være pensionist. Vi har altid været meget aktive, siger Bent.

Har aldrig selv været campister

Snakken over morgenkaffen den søndag morgen i efteråret blev hurtigt fulgt op af handling. På nettet undersøgte de, om der var nogle pladser til salg. Ikke statsejede, det havde bare sat dem i gang. Nej, de fandt et par privatejede, som de gerne ville se nærmere på. Den ene var den campingplads, vi nu vandrer rundt på. Der er en bolig over receptionen, og her rykkede de ind med tandbørste og dyne den 1. marts, som de siger. Møblerne måtte følge senere, og huset i Tarm blev sat til salg.

Herefter skulle de fra dag ét være campingværter med de mange opgaver, der hører med – og som alle var nye for parret.

– Er her ikke skønt? spørger Margit, og det er der. Pladsen strækker sig fra stranden op i højden med terrasser, så alle kan nyde udsigten over Vemmingbund, der er en del af Sønderborg Bugt.

– Vi har aldrig selv været rigtige campister. Vi havde godt nok en campingvogn, men det var én, vi brugte til at sove i ved kapsejladser. Da vi solgte den efter ti år, havde forteltet kun været oppe i sammenlagt et par uger, fortæller Bent.

Se også: Efter 40 år vandrer de stadig

Er kommet hjem…

– Dem, der kender os, er nok ikke overraskede, men vi har da fået en hel del bemærkninger, siger Margit om den noget spontane beslutning.

For hende er der en ekstra dimension i at vandre rundt her på pladsen: Hun er kommet hjem.

– Jeg er født og opvokset i Sønderborg, så jeg er kommet tilbage til min egn. Og jeg ville gerne være ved vandet, og det ville Bent også.

– Jeg er vant til at arbejde meget, men her er det jo helt anderledes. Vi er altid på. Jeg begynder om morgenen ved 6.30-tiden med at få færdigbagt brød, så campisterne kan få deres morgenmad, fortæller Bent.

– Ja, det er noget af det, vi har skullet vænne os til: at arbejdstid og fritid går over i hinanden uden klare skel, siger Margit.

Gendarmstien

På pladsen er der masser af fastliggere, og der er veteraner, der er kommet på pladsen i ikke færre end 51 år. Der kommer gæster for at fiske direkte på stranden, for der er masser af fisk, og det trækker mange til. Andre kommer for at gå på Gendarmstien langs vandet. Oprindelig er det den sti, gendarmerne gik langs for at forhindre smugling. Nu er det en yndet vandrerute i vandkanten.

Historiens vingesus er der pludselig sammen med vinden i træer og buske. Men nede hos fastliggerne Pia og Claus Lindblad er der læ bag de nyudsprungne hække. Og hvad siger de så om de nye værter, den tidligere direktør og den tidligere bogholder?

– Det er hyggelige og søde mennesker, mener Pia.

Hun er glad for den ro og den frihed, der er på pladsen, hvor de er midt i naturen. Ægteparret bor her hele sommerperioden, selv om de har et parcelhus fem kilometers kørsel herfra. De kører deres to børn i skole og går på arbejde fra campingpladsen, og sådan har det været nu i fem år.

Læs også: Morten Olsen: Sådan nyder han pensionisttilværelsen

Det sociale er det bedste

Mens de fortæller, står Margit og Bent og lytter med et lille smil. Det er dét her, de holder af. En spontan og hurtig snak med gæsterne, før de selv skal videre med dagens opgaver. Mødet med mennesker, der holder af at være i et afslappet og roligt miljø.

– Vi har tyskere, der er så glade for at komme her og bo i længere tid ad gangen, at de hjemme i Tyskland går til danskundervisning om vinteren, fortæller Margit.

Hun og hendes mand har totalt sadlet om. De har erstattet arbejde og faste arbejdstider med livet som campingværter, hvor man ikke bare kan se på klokken og så sige, at nu er det fyraften. Der er masser af arbejde, masser af opgaver og masser af udfordringer. Og de elsker det allerede.