Strikkeopskrift: Bomuldsbluse med hulmønster

Torsdag, 20. september 2018
af Anne-Marie Øby. Foto: Hjertegarn.
Smuk bomuldsbluse med hulmønster til kvinder i alle aldre. Blusen har smalle, dekorative kanter og trekvartlange ærmer. Få en strikkeopskrift her.
Strikkeopskrift: Bomuldsbluse med hulmønster

Strikkeopskrift: Bomuldsbluse med hulmønster

Str: S (M) L (XL) XXL.

Overvidde (arb): 96 (104) 112 (120) 129 cm.

Hel længde: 50 (51) 52 (53) 54 cm.

Materialer: ”Alicante Cotton” (100% bomuld/50 g = 180 meter): 6 (7) 8 (9) 10 ngl grå 435. Strikkep nr. 3 + 3½. (Garn fra Hjertegarn).

Strikkefasthed: 24 m x 30 p = 10 x 10 cm i glat på p 3½.

Prøv også: Strikkeopskrift: Bluse med ribærmer

Kantm: Strik 1. og sidste m ret på alle p.

Mønster over 51 m:

1.- 4. p: Strik glat (1. p strikkes ret).

5. p (r-siden): (2 r sm) 3 gange, (slå om, 1 r) 5 gange, slå om, (2 r sm) 6 gange, (slå om, 1 r) 5 gange, slå om, (2 r sm) 6 gange, (slå om, 1 r) 5 gange, slå om, (2 r sm) 3 gange.

6. p: Strik ret fra vr-siden.

Disse 6 p danner mønster over de midterste 51 m og gentages (alle andre m strikkes glat).

Se også: Bluse med rundt bærestykke

Sådan gør du:

Ryg: Slå 117 (127) 137 (147) 157 m op på p 3½. Skift til p 3 og strik 9 p kant sådan:

1.- 3. p: Strik ret.

4. p (r-siden): 2 r, ✩slå om, 2 r sm✩, gtg ✩-✩, og slut med 1 r.

5. p: Strik vrang.

6.- 9. p: Strik ret.

Skift til p 3½ og strik 4 p glat over alle m. Strik herefter 5. p sådan (r-siden): 33 (38) 43 (48) 53 r (= glat), strik så 5. p af de 51 m mønster, strik igen 33 (38) 43 (48) 53 m r (= glat). Forts lige op med denne inddeling, til arb måler 31 cm. Luk 7 m i beg af de næste 2 p til ærmegab = 103 (113) 123 (133) 143 m. Forts lige op som før, til ærmegab måler 19 (20) 21 (22) 23 cm. Luk alle m af.

Forstk: Strikkes som ryg.

Prøv også: Sweater i gråtoner (link fjernet)

Ærmer: Slå 63 (67) 69 (71) 75 m op på p 3½. Skift til p 3 og strik 9 p kant som på ryggen. Skift til p 3½ og forts i glat, idet der på 1. p tages 1 m ud i hver side indenfor kantm. Gtg udt på hver 6. p endnu 11 (11) 7 (5) 3 gange, derefter på hver 4. p 0 (0) 6 (9) 12 gange i alt = 87 (91) 97 (101) 107 m på p. Når arb måler 27 cm, strikkes yderligere 3 cm lige op. Luk alle m af. Strik det andet ærme på samme måde.

Montering og kanter: Arb bør ikke presses. Sy ryg og forstk sm over de yderste 16 (21) 25 (30) 34 m i hver side foroven til skuldre. Sy ærmerne i langs den lodrette del af ærmegabene. De øverste 3 cm af ærmernesys til over de aflukkede 7 m i ærmegabene. Sy side- og ærmesømmene. Læg evt. blusen i pres fladt imellem våde håndklæder.

Design: Jonna Thue.