Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Der er to sider af Henriette Sonne, 51 år, som musikalsk kunstner: dels festmusikeren, der kan underholde og spille kendte hits i timevis og med stensikker præcision kan lodde stemningen ved enhver havnefest, julefrokost eller familiekomsammen, dels sangerinden og sangskriveren, der bevæger sig i sit helt eget, lettere country-inspirerede univers med sin karakteristiske, mørke stemme og sine danske tekster.
Den sidste side er af nyere dato, for debutalbummet, der slet og ret bærer hendes navn, kom først på gaden den 1. maj i år, selv om hun har været udøvende musiker, siden hun var 14 år.
– Som 9-årig fik jeg min første guitar i julegave. Jeg gik til guitarspil og fik hurtigt styr på de grundlæggende akkkorder. Jeg spillede løs af Shu-bi-dua- og Gasolin’-hits og ikke mindst mit yndlingsband, Bee Gees.
- Da vi flyttede fra Tønder til Als, gik min mor på udkig efter en ny guitarlærer til mig og faldt over en annonce med teksten ”Guitarist søges til danseorkester”. Hun kontaktede manden bag annoncen i håb om, at han måske kendte en guitarlærer, og det viste sig, at han selv spillede guitar i et band, men manglede en guitarist mere. Sådan gik det til, at jeg kom med i gruppen The Riddles, der spillede 60’er-rock, fortæller Henriette og fortsætter:
– De næste fem år var vi meget ude at spille, så jeg fik ikke lavet mange lektier i gymnasiet. Og lige siden har jeg spillet i diverse bands, duoer og trioer. Det gjaldt altid om at lære de nyeste hits i en fart, så vi kunne spille dem til byfesterne, og hvor vi ellers underholdt.
Hun har dog stort set altid haft andet arbejde sideløbende med musikken.
Læs også: Judy Glosted fra Fede Finn & Funny Boyz: Hvorfor skal vi være så almindelige?
– Jeg er uddannet erhvervs- og uddannelsesvejleder og har siden læst psykologi og uddannet mig til coach. Mit job har siden 2001 bestået i at hjælpe andre i arbejde. Jeg har både arbejdet på et jobcenter og for et konsulentfirma, der udfører opgver for jobcentrene, og når folk spørger, hvad jeg laver, siger jeg med et smil på læben, at jeg er musiker – og jobkonsulent i min fritid.
– Sagen er, at jeg nyder mit borgerlige job, og jeg kunne ikke tænke mig at leve af musikken alene. For så er man på en helt anden måde afhængig at at skulle skaffe sig spillejobs. Jeg kan dog ikke undvære at spille og optræde. Det er nærmest en hellig ting for mig og afstressende på samme måde som yoga, siger hun.
Læs også: Min egen farvorit: Christoffer Kejser Larsen kører med volvoen
Det var også gennem musikken, at Henriette i 1989 fandt sammen med trommeslageren Peter, som fem år senere blev hendes ægtemand og er far til hendes børn, Marie og Lasse, der i dag er henholdsvis 23 og 17 år. Parret blev skilt i 2003.
– Peter og jeg er stadig de bedste venner, og også hans nuværende kone er blevet en god veninde. Siden dengang er jeg blevet gift og skilt én gang mere. Jeg er åbenbart ikke så god til at lege far, mor og børn, og jeg er simpelthen holdt op med at opsøge det. Kærlighed er fantastisk, men det er ikke der, jeg er her og nu.
Begge børn har arvet forældrenes musikalske talenter. Marie bor i Aarhus, mens Lasse bor hjemme hos mor efter et efterskoleophold i Ringe på Fyn. Hans efterskoleeventyr fik i øvrigt Henriette, som ellers har huseret i det sønderjyske, siden hun var 4 år, til at flytte til Fyn for at være i nærheden af Lasse. Nu er mor og søn dog tilbage i Sønderborg.
– Det vigtigste for mig som musiker er at underholde. Naturligvis har jeg altid drømt om selv at skrive et hit, som folk kan synge med på, men sangene er aldrig kommet let til mig. Først i 2014 skete der helt uventet noget på den front. Det var det år, hvor min sang ”On My Own” kom dumpende ned fra himlen i form af en tårevædet kærlighedsballade, der ville kunne gøre sig i ethvert Melodi Grand Prix.
– På det tidspunkt var jeg blevet tilknyttet Mariehaven i Ansager, hvor jeg ved flere lejligheder spillede og sang i Musikgalleriet, når der var pause på havens store scene. Min kontakt med folkene omkring Mariehaven og husorkestret Neighbours & Friends førte til, at jeg fik lavet en studieindspilning af min sang med orkestrets kapelmester, Ronnie Flyvbjerg Olesen, som producer. Ronnie foreslog, at vi lavede den som en duet mellem mig og den ene af de to Neighbours-frontfigurer, Tommy Thiel Rasmussen.
– Jeg var vildt stolt af resultatet og mente, at sangen skulle op på Mariehavens store scene, men chefen for det hele, Helge Engelbrecht, fandt den dog ikke egnet. Så som tingene faldt ud, blev sangen stort set ikke spillet nogen steder, og jeg brændte inde med størstedelen af de cd-singler, jeg havde fået trykt.
– Men ellers var 2014 præget af optur: Jeg fik en stribe julefrokostjobs på Kragerup Gods, og i den forbindelse så mit nuværende band dagens lys, siger hun om sit hold af erfarne musikere, der sammen kalder sig Henriette Sonne & Band.
Læs også: Dansktop Prisen 2019 - få svar på ofte stillede spørgsmål
Opturen fortsatte i 2015, hvor Henriette meldte sig til konkurrencen ”Dansktop Talent” på dk4. Hun medvirkede i den allerførste udsendelse og vakte begejstring med den frejdige countrysang ”På spanden igen”.
– Sangen skaffede mig det fornemme prædikat ”en kvindelig John Mogensen”, og Helge Engelbrecht ringede og ville have mig til at synge den på sin store scene i ”Sommersang i Mariehaven”. Der var med andre ord pludselig bud efter mig som solist med originalt materiale. Og sidst på året gik jeg så småt i gang med indspilningerne til mit første album, fortæller Henriette.
Men den 23. januar 2016 blev hun i løbet af få sekunder sat helt ud af spillet.
– Jeg var lige stået ud af sengen og befandt mig i køkkenet, da jeg fik et ildebefindende og bankede hovedet ned i køkkenbordet. Derved slog jeg mine fortænder i overmunden ud, men var stadig ved bevidsthed. Først da det gik op for mig, hvad der var sket, besvimede jeg og hamrede hovedet ned i bordkanten endnu en gang og brækkede kæben tre steder.
Som om ulykken ikke var slem nok i sig selv, fik den et langt efterspil, hvor sagkundskaben i månedsvis overvejede, hvordan hendes skader bedst kunne repareres. Det endte med, at Henriettes fire fortænder i november 2016 blev erstattet af en bro.
– Jeg brugte tiden på at skrive nye sange i samarbejde med dygtige sangskrivere. Men da jeg genoptog mine indspilninger, viste det sig, at mine nye tænder havde den utilsigtede bivirkning, at jeg ikke længere kunne udtale lyden og bogstavet ”s”. Jeg læspede simpelthen, og min udtale skulle derfor genoptrænes. Jeg spillede et enkelt job i ny og næ, men alt i alt var jeg stort set væk fra scenen i et år.
– Albummet blev musikalsk set mere spraglet end oprindelig planlagt. Sangen ”Når daggryet kommer” handler direkte om ulykken og den knap så sjove tid, der fulgte, men med forårssinglen ”Duften af raps”, der blev den mest spillede sang på P5 to uger i træk, føler jeg for alvor, jeg har fundet min egen stil. Når jeg er ude at synge, møder jeg efterhånden mange, der kender mig for netop den sang, siger Henriette, der netop har udgivet nummeret ”Kilimanjaro” som single med dertilhørende musikvideo.
– Vi er netop gået i gang med at indspille sange til et kommende album. Tonen er lettere og mere ubekymret end på forgængeren. Det hele behøver jo ikke at være pænt og fornuftigt, bare fordi man har rundet de 50 år.
– Jeg spiller og optræder, fordi jeg ikke kan lade være. Det er det bedste, jeg ved, og det ville passe mig fint, hvis jeg en dag faldt død om på scenen i en alder af 90 år, fastslår Henriette og ler højt.