Barndom med overgreb: Mit håb er, at jeg med min sang kan hjælpe andre

Når Anne Marie Lindegaard – vanen tro bakket op af ægtemanden Sten – synger sangen ”Tusind vinde”, er hendes velkendte, varme romantik skiftet ud med en alvor og tyngde, man sjældent hører i den folkelige musikgenre.

”Så giv mig blot et tegn. Så er jeg her hos dig. Jeg vil altid prøve at forstå dig,” lyder det blandt andet i teksten.

– Den er skrevet og sunget til den 4-årige udgave af mig selv, forklarer Anne, 47 år.

Anne og Sten har den smukkeste, private kærlighedshistorie sammen

Overgreb i barndommen

For med hjælp fra en hypnotisør fra Odder er Anne kommet frem til, at 4 år var den alder, hvor hun første gang var udsat for overgreb fra sin morfar.

– Gennem livet har 9-10 brudstykker af episoder, hvor jeg var alene med min morfar, plaget mig. De egner sig ikke til at blive refereret nærmere, og frem til jeg var 16 år, fortrængte jeg dem simpelthen. For fire år siden søgte jeg aktindsigt for at opklare, om nogen dengang havde vidst noget.

- Men jeg fandt ud af, at medmindre et barn har været anbragt uden for hjemmet, gemmer kommunen ikke så gamle sager. Det kan ellers være en stor hjælp i helingsprocessen at kende sagens detaljer og vide, hvem der har vidst hvad. Folk, jeg har skrevet sammen med i diverse fora for misbrugte børn på nettet, har udtrykt samme behov.

Læs også: Jette var alkoholiker: Min datter hjalp mig med at blive ædru

Folk synes, det er synd

– Som godt 15-årig fik jeg min første kæreste. Han var 18 år, og jeg kunne ikke overskue det med at skulle i seng med ham, så der gik et halvt år, inden vi fuldførte det. Omkring det tidspunkt døde min morfar. Det åbnede nogle døre i mig, og jeg fortalte min kæreste om krænkelserne, siger Anne og fortsætter:

- Han reagerede ved at synes, det var synd for mig, og de få gange i løbet af mine unge år, hvor jeg betroede mig til nogen, var det stort set samme reaktion, jeg mødte. Jeg havde nok allermest brug for at vide, at det ikke var min skyld, at det var sket. I dag oplever jeg, at folk er mere oplyste om den slags overgreb og hvad, de gør ved folk.

Lige som Anne er også Katrine Daugaard nomineret som Årets Kvindelige Dansktop Solist

I det sorte hul

– Jeg har ingen diagnose, men jeg er sikker på, jeg har posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) som følge af oplevelserne i barndommen. Som voksen har jeg for eksempel haft svært ved at planlægge mit sociale liv af den simple grund, at jeg aldrig vidste, hvordan jeg havde det om tre dage.

- Af og til røg jeg ned i et stort, sort hul og har i den forbindelse såret og skuffet venner hen ad vejen. Med årene har jeg lært at lægge låg på, og med et fingerknips kan jeg omstille mig og smile til alle omkring mig. Men min mand Sten kan se, når der kommer en sky for solen, og han ved også, at der går nogle dage, inden jeg kan tale om det, siger Anne.

– Mit daglige job som indkøbskonsulent i et boligselskab passer mig godt. Alt ligger i helt faste rammer, og arbejdet giver mig den kontrol tilbage, der blev frataget mig i min barndom.

Læs om dansktopsangerinden Lene Holmes yndlingssang

Vil til bunds i det hele

Det har dog været en hård kamp at komme til at fungere så godt udadtil, som hun gør.

– Jeg har ikke haft det konstant skidt, men jeg har haft perioder med angst, hård selvkritik og en tvivlen på mig selv. Selv den sceneskræk, der ramte mig i min ungdom, udsprang til dels af mine barndomsoplevelser. Man kan sige, at jeg har bevæget mig sidelæns gennem livet. At finde sammen med Sten har gjort mig langt mere tryg og givet mig mod.

– Og så hjalp det mig helt utroligt, at mine første musikjobs med Sten foregik i Odd Fellow Logen. Jeg kunne ikke have ønsket mig et bedre publikum. Hver og én af de 100 mænd i sort jakkesæt, hvid skjorte og slips havde deres fulde opmærksomhed rettet mod mig, og deres oprigtige interesse kunne tydeligt mærkes.

– I mit liv med Sten har jeg også sat mig for, at jeg ville til bunds i, hvad der egentlig skete i mine tidlige år. På et tidspunkt talte jeg med et familiemedlem, som var i stand til at give mig nogle vigtige brikker til puslespillet. Det var samme familiemedlem, som anbefalede mig hypnotisøren, som hun selv havde haft god gavn af. Jeg var i behandling fire gange, og jeg kan takke hypnotisøren for, at jeg var i stand til at skrive ”Tusind vinde”.

Se, hvordan det spændte af, da Familie Journals journalist mødte Anne første gang.

Omsorg for sig selv

– For det var her, jeg fik det redskab på hånden, at jeg skulle henvende mig til den 4-årige Anne og sige, at alt nok skulle blive godt. At jeg passede på hende, og at hun ikke skulle bebrejde sig selv noget. Dermed er jeg så at sige blevet omsorgsperson for mig selv.

- Det er det, sangen handler om. Og det er en metode, mange ”brændte” børn kan bruge. For når det hele bliver for hårdt, er det godt for dit usikre, indre barn at vide, at dit voksne jeg er der for dig.

– Jeg var ikke i tvivl om, at singlen skulle være et samarbejde med og en støttesang for Landsforeningen Spor, som jeg har lært at kende via diverse fællesskaber på nettet. De hjælper og rådgiver voksne, der som jeg har været udsat for overgreb som børn. Alt overskud fra sangen går ubeskåret til Landsforeningen.

– Mine forældre føler stor skam over, at overgrebene er foregået. Men de vidste jo intet og kunne derfor ikke gribe ind. Sagen er, at mange af ofrene kæmper en stille kamp for et tåleligt liv. Mit håb er, at jeg via min sang kan hjælpe nogle af dem, siger Anne Marie Lindegaard.

Kim Schwartz skriver sange med en vis tyngde. Læs om hans egen yndlingssang her.