Karsten Jansfort: Jeg er sjældent sur og bitter

Karsten Jansfort er debutant i Cirkusrevyen 2019, som spiller frem til den 31. august.

– Jeg har lavet revy i mange år, og det er skønt, at jeg nu også kan sætte kryds ved mastodonten, som den jo er. Det er et stort maskineri.

Læs også: Sådan er revy-aktuelle Sofie Lassen Kahlke som mor

Hvordan er det at være den nye dreng i klassen?
– Det er fantastisk og en stor anerkendelse. Jeg har altid beundret den revy og de kolleger, som har stået på scenen. Der bliver malet med de helt store pensler, og det har jeg meget stor respekt for.

Hvordan blev du skuespiller?
– Der var ligesom ikke andre muligheder, haha!

– Da jeg var yngre, ville jeg gerne være kok eller cykelsmed. Jeg prøvede at skille min cykel ad i kælderen, men det gik altså ikke for godt.

– Til gengæld har jeg altid elsket skuespillet og været med i skolekomedier. Så da jeg havde lagt de andre drømme på hylden, søgte jeg ind på skuespillerskolen nogle gange, men blev afvist. Det skulle dog være løgn, så i stedet fik jeg skabt mig en freelancekarriere, hvor Lisbet Dahl faktisk var en af dem, som tog mig under sine vinger.

Læs også: Betty er Ejvinds muse gennem 40 år med musik

Hvordan husker du din barndom?
– Som lykkelig og tryg.

– Jeg er den mellemste i en søskendeflok på tre. Det var et meget traditionelt hjem med en far, som arbejdede hårdt, en mor, som styrede husholdningen, og farsmad på bordet alle ugens dage.

Har du et særligt barndomsminde?
– Vi legede meget ude dengang. Vi kørte sæbekassebiler. Jeg husker det, som om vi altid var ude, også om vinteren.

– Vi flyttede på et tidspunkt fra Vejle til Frederikssund, hvor vi boede i sådan et Bullerby-kvarter med lukkede veje. Her fik vi bare lov til at lege og være drenge.

Har du en hobby?
– Jeg kan godt lide at snedkerere, og det gør jeg gerne i mit sommerhus. Jeg bygger skure og en veranda. Som min bror meget klogt siger: ”Håndens arbejde giver hjernen fri.” Sådan er det for mig, for det er nærmest terapi bare at hugge brænde.

– Jeg er også glad for at lave mad.

Læs også: Lotte og Svend bygger legepladser, fordi livet har lært dem, at drømme skal man gå efter

Hvilken bog har du sidst læst?
– ”En mand der hedder Ove”, mener jeg, det var. Jeg kan godt lide de nordiske forfattere, som har en lidt humoristisk pen.

Har du et forbillede?
– Jeg er aldrig holdt op med at lære, måske i kraft af at jeg aldrig fik en statslig uddannelse. Derfor ser jeg meget op til alle mine kolleger. Særligt alle mine revykolleger rundt i landet, for de kaster sig hvert år ud i et projekt, der er det rene kamikaze. De aner aldrig, hvad det hele ender med. Og de har alle en humor og en galskab, der er værd at se op til.

Hvilken kage er du?
– Jeg elsker kage! Jeg ville nok være en Sarah Bernhardt. Jeg elsker chokolade, og det er der dobbelt op af. Og makroner. What’s not to like?

– Hvis man godt kan lide citronkage, er det ikke mig, man skal have, for jeg er sjældent sur og bitter.

Læs også brevet til Puk Elgård: Jeg kan ikke blive klog på min mand