Lene og Lene sadlede om: Der går ged i den på Bornholm

Asbjørn sidder på en træbænk i solen sammen med sine søskende og venner, og alle rå-nyder den lækreste, store isvaffel. Én smager af rose, en anden af lakrids, og en tredje af vanilje.

– De smager supergodt, fortæller Asbjørn, der ellers ligesom de andre børn først skulle overtales til overhovedet at spise en is, for her på Lykkelund Gedemejeri laver man nemlig ikke is af helt almindelig fløde.

– Jeg elsker geder! fortæller 50-årige Lene Mortensen, der sammen med sin kone, Lene Schrøder, hvert forår siden 2017 har åbnet dørene til deres bornholmske gedemejeri, hvorfra de producerer og sælger alverdens lækkerier lavet af gedemælk.

– Det har jeg gjort, siden jeg var barn, og da Lene og jeg i 2010 var på ferie i Frankrig, sad vi på en lille restaurant oppe i bjergene og nød en forret med gedeost, mens gederne hoppede rundt omkring os. Da kiggede jeg på Lene og sagde: ”Årh, vi skal da have geder!”

Parret boede på det tidspunkt i Hundested på Sjælland, hvor de havde deres egen dyrlægepraksis.

– Jeg er veterinærsygeplejerske, og Lene er dyrlæge, og vi mødtes faktisk i sin tid her på Bornholm, hvor Lene arbejdede på Dyrlægegården, og jeg bare gik til hånde, fordi jeg endnu ikke havde fået min veterinæruddannelse.

Jeg har altid været vild med dyr, men både Lene og jeg har også den holdning, at de ikke hører hjemme i en zoologisk have.

Læs også: Fabian og Josephine skralder hver nat: Vi kæmper mod madspild

Mødtes på Bornholm

Hjemkommen fra ferien i Frankrig gik de to Lene’r straks i gang med at planlægge fremtiden.

– Vi kunne ellers godt lide at bo i Hundested, hvor min mormor og morfar har boet. Morfar var fisker på Bornholm, men blev blind, og så forlod de Bornholm for at slå sig ned i Hundested, så jeg har ofte været på ferie i Hundested som barn.

Den lille, nordsjællandske by kunne dog ikke tilbyde de forhold, de to Lene’rs nye fremtid krævede, og så vendte parret blikket mod Bornholm, hvor Lenes forældre og søster stadig bor.

– Jeg havde arbejdet nogle år i England og havde, da Lene og jeg mødtes, aldrig været på Bornholm, fortæller den ”anden” Lene.

– Jeg fik job som dyrlæge på øen i 1993, og da Lene og jeg havde været sammen et stykke tid, besluttede vi at prøve lykken på Sjælland. Vi havde nogle gode år dér, men tanken om at sadle helt om fristede efter vores Frankrigstur.

I 2012 købte de så gården på Krækketsvej i Østerlars.

– Vi flyttede først herover i 2013 og brugte nogle år på at renovere det hele og bygge stalde, indhegninger, café og så videre, mens jeg pendlede en gang om ugen til den gamle dyrlægeklinik i Hundested.

Læs også: Charlotte kvittede topjob og fulgte sin hjerte (link fjernet)

Ost til Schweiz

Det var en stor dag, da de første 12 geder gjorde deres indtog på Lykkelund.

– Vi vidste egentlig ikke så meget om geder, og det viste sig, at nogle af dem, vi havde skaffet, ikke var så gode malkegeder, så det har vi lært meget af. Nogle af dem var drægtige og fødte jo så kid, der måske heller ikke er så leveringsstærke, så vi satser på lidt andre racer i fremtiden.

Men det virker ikke til at præge besøgstallet på Lykkelund.

– Min søster anbefalede stedet og fortalte, at det var den bedste is, hun nogensinde har smagt, fortæller Franca Zeller, der besøger gederne sammen med sin mand og sine børn.

– Jeg har også allerede købt otte glas salatost og fem rødkit-oste, som vi skal have med til Schweiz, hvor min mand kommer fra. De er helt vilde med dansk gedefeta, og vi synes, det er så sjovt at tage dansk ost med til ostelandet Schweiz.

Spørgsmålene flyver over disken. Hvordan laver I osten? Kan man virkelig ikke smage ged? Hvorfor hedder den gederulle ”Schæferen”?

De to Lene’r svarer tålmodigt på alle spørgsmål, mens den ene ost og is efter den anden skifter hænder.

Læs også: Sofie Lassen-Kahlke: Jeg er en kærlig, omklamrende mor

Vil gerne kæles for

Udenfor fornøjer mange sig både før og efter smagsprøverne med at nusse de venlige geder.

– For Lene og mig er det supervigtigt, at dyrene har det optimalt, og de 150 geder, vi har i dag, har et kæmpestort, kuperet område at bevæge sig og græsse på. Om natten lukker vi kiddene ind i ”børnehaven” for at spare lidt på mælken, som vi jo bruger til vores is og oste, og alle dyrene har mulighed for at gå ind i vores kæmpe løsdriftshal med dybstrøelse og en stor foderanretning i midten.

At gederne er vant til både de to Lene’r og i øvrigt en masse besøgende, er tydeligt. Mange af dem kommer traskende imod gæsterne og vil meget gerne kæles med. Begge Lene’r har på håndleddet tatoveret et klovaftryk af deres første han- og hunkid, men ellers er der ikke megen sentimentalitet på Lykkelund.

– Bukkene skal jo slagtes, og jeg skyder dem selv, inden de bliver kørt til slagteren og parteret. Det betyder noget, at vi er meget sammen med dem og behandler dem ordentligt, men geder er generelt meget rolige og venlige. Dog skal man huske på, at hannerne – når hunnerne er i brunst – tisser sig selv i hovedet, og så bliver de meget ulækre at røre ved.

- Men så snart sæsonen er overstået, bliver de fine igen. De bliver også sjældent syge, og så kan jeg jo selv behandle dem.

Men i dag nyder samtlige geder det store antal besøgende af både voksne og børn, og også Asbjørn og hans søskende må – efter at have sat de lækre gedeis til livs – ud og more sig med at lege lidt med de bløde og meget menneskevenlige dyr.

Læs også: Jeanne fik en fyreseddel og sadlede om

Åbningstider på Lykkelund

Fra påske har stedet åbent alle weekender og tre hverdage hver uge indtil august måned. Læs mere om Lykkelund Gedemejeri på Facebook.