Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Michelle Kristensen har netop udgivet en ny bog, "Ny krop på 4 uger":
- Jeg havde brug for at lave noget andet end bare en almindelig sundhedsbog og opfandt figuren Store Sonja.
– Så lige nu er jeg rundt og fortælle lidt om, hvad det egentlig er, jeg har gang i med sådan en gakket sundhedsbog, hvor jeg blander fakta og fiktion. For dét er ikke set før. Måske er der en grund til det, haha.
Hvem er Store Sonja?
– Hun er en blanding af de 12.000 kvinder, jeg har haft i mine hænder gennem mine camps.
- Men hun er også lidt af min egen sundhedsrejse, der begyndte, allerede da jeg var barn, hvor jeg blev kaldt Store Michelle.
Læs også: 10-årige Lukas vil være den allerbedste
Hvordan kom du ind i sundhedsbranchen?
– Jamen, jeg interesserede mig for det og syntes virkelig, det kørte for mig, da jeg kom til København med jydetoget. Men her fandt jeg ud af, at jeg ”ikke passede ind”, og kom faktisk til at leve en usund livsstil, hvor træning gik forud for alt. Selv nytårsaftener.
- Det fik jeg heldigvis gjort op med og fik skabt min egen plads i branchen.
Hvem er dit forbillede?
– Jeg ser meget op til min mormor. Hun har en virkelig sund tankegang: Hvis man er glad, så er alt godt. Hun inspirerer mig.
- Sara Blædel har hjulpet mig med denne bog, og hun har også lært mig meget. Blandt andet at lægge bekymringen om, hvad andre synes om det, man laver, væk.
Hvordan husker du din barndom?
– Som virkelig rar i et lille samfund, hvor alle kender alle. Jeg havde mange gode venner og spillede håndbold.
Læs også: Plejeforældrene Annemette og Poul Erik er børnenes advokater
- Min søster og jeg har også altid haft et vildt godt forhold til hinanden, selv om der er fire år mellem os.
Har du et særligt barndomsminde?
– Vi var altid i sommerhus i Løkken. Vi er en familie, der elsker naturen og havet med de kæmpe bølger.
- Jeg husker også vores bilture sydpå, hvor vi kørte om natten i en bil proppet med bagage og masser af slik fra grænsen. Walkman i ørerne og min fars tyssen, når jeg kom til at synge lidt for højt.
Har du en hobby?
– Jeg har et sommerhus og nyder at holde både have og hus. Lave urtehave, plante blomster, slå græs og male.
Læs også: Birgitte plantede en skov
- Jeg har en violin stående, fordi jeg spillede som barn. Den har jeg også planer om at tage fat i igen.
Hvilke bøger læser du?
– Engang læste jeg aldrig andet end fagbøger. Sådan er det heldigvis ikke mere.
- Lige nu læser jeg Leonora Christina Skovs bog ”Den, der lever stille”. Jeg har også læst Puk Elgaards bog for nylig og Sara Blædels bøger, selvfølgelig.
Hvis du var en kage?
– En hindbærsnitte, der smager af hindbær og med masser af glasur. Masser!
Få opskriften: De lækreste hindbærsnitter
Hvor vil du gerne rejse hen?
– Jeg har en stor drøm om at komme til at opleve Grønland.