Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Alleryderst i den gamle træskibshavn ligger et skib. Det er lidt større end de andre skibe i både højde, bredde og længde, og skibet er også meget større, når det gælder historie og erfaringer.Skibet hedder Nestor og danner med sine 21 meter i længden, seks meter i bredden og en vægt på 78 ton rammen for et lidt usædvanligt hjem for Nana og Bjarke.
Solen er ved at stå op, mens Nana Reinert, 28 år, dyrker yoga på dækket. Smukkere udsigt får man ikke. Nedenfor går hunden Scooby rundt, og mens skibet gynger en lille smule, står Bjarke Hansen, 32 år, i kabyssen og laver morgenkaffen.
– Hver morgen, når jeg står op, priser jeg mig lykkelig for mit hjem. Jeg har aldrig følt mig mere fri, fortæller Nana.
Og for både Nana og Bjarke er frihed vigtig. Det var derfor, de for seks år siden forlod deres respektive lejligheder til fordel for et hjem på vandet. Friheden til at kunne gøre, som de vil, trak i dem.
– Der er jo mange komfortable ting, man mister, når man flytter fra en tryg lejlighed med fire vægge og en vicevært til et gammelt skib, hvor man selv står for alt. Men jeg vil aldrig tilbage i en lejlighed med den udsigt og det hjem, jeg har nu. Jeg er glad, hver morgen jeg vågner her, om det så er iskoldt, eller det drypper lidt ind, så gør det ikke det store, siger Bjarke.
Læs også: Anette fik fjernet det ene bryst: Jeg blev et andet menneske
Bjarke har sejlet, siden han var barn, og allerede som 15-årig krydsede han ækvator med sin far. Så han har altid vidst, at han skulle ud og se de syv verdenshave. Nana havde til gengæld rejst mere til lands end til vands, indtil hun for syv år siden mødte Bjarke.
– Jeg har altid gerne villet se verden, og jeg har en kæmpestor udlængsel efter at opleve alt det, jeg ikke har set før, så at møde Bjarke, der har det på samme måde, var jo bare helt perfekt, siger Nana.
Det var også gennem Bjarke, at Nana fik sin erfaring til søs. Bjarke var i praktik som socialpædagog på et skib, der sejlede rundt i Caribien i tre måneder. Nana savnede dog Bjarke så forfærdeligt meget, at hun forlod sin lejlighed i Øgaderne i Aarhus for at besøge ham et par uger.
– Da jeg kom derned, fandt jeg bare ud af, hvor fedt jeg synes, det er at være på vandet. Der var en helt anden frihed, end jeg havde oplevet før, fortæller Nana.
Læs også: Jørgen hjælper sin demente kone: Kærligheden er kun blevet større (link fjernet)
De andre på skibet så, at Nana havde et godt tag på både skibet og børnene. Så hun blev spurgt, om hun ville blive togtet ud og arbejde sammen med Bjarke og de andre. Det ville hun heldigvis gerne, og på den måde startede Nana og Bjarkes fælles eventyr med sejlads.
– Pludselig kunne man bare mærke, hvor stor jorden egentlig er. Jeg følte mig så fri, når jeg kiggede ud, og det eneste, jeg kunne se, uanset hvor jeg så hen, var vand, fortæller Nana.
Efter togtet tog hun til Nepal for at arbejde på et børnehjem, og mens hun sad der, meget langt væk fra Bjarke i Danmark, fik hun et opkald fra ham.
”Hej skat. Jeg har købt et skib. Det er 114 år gammelt. Jeg kiggede på det, og så sagde det bare klik. Der skal vi bo sammen,” fortalte Bjarke, som var det det mest naturlige i hele verden.
Nana sad i Nepal med en knæskade og et savn efter Bjarke, der bare blev større og større, så hun kom hjem, flyttede ind på skibet med Bjarke, og så begyndte drømmene for alvor at spire.
Brev til Puk: Jeg tør ikke køre bil med min mand
De drømme begyndte de da også at gøre til virkelighed. Den største drøm – om en verdensomsejling – har de dog stadig til gode, for når man står med så gammel en dame i havnen, der er beskrevet som i god stand, men træt, skal der lige ordnes en del, før man drager afsted.
Nana og Bjarke tog arbejdshandskerne på og begyndte restaureringen. Og der var – og er – stadig meget arbejde for det unge par, der ud over skibet også skal passe jobs som socialpædagog og selvstændig for at kunne få råd til at ordne det hele.
– Sommetider har det virkelig været hårdt, indrømmer Nana og tilføjer:
– Der er meget arbejde i det, og når man vågner i et utæt skib og intet rigtigt toilet har, kan der være langt fra virkeligheden til drømmene om at svømme med delfiner og se hele verden fra skibet.
Læs også: Anna har tabt 42 kilo og er i balance med sig selv
Skibet skulle jo også indrettes som et hjem. Det skulle ikke være et alt for stort kompromis fra en lejlighed. Noget af det, Nana savnede på skibet, var et rigtigt toilet. Så det blev bygget, og selv om der er lang vej endnu, bliver det nemmere og nemmere at se mulighederne i det, er parret enige om. Og heldigvis er der mere, der trækker i den gode retning end i den dårlige.
– Det er jo gået op for os, at folk virkelig har en interesse i det her skib. Folk kommer og fortæller om deres oplevelser med skibet. Et barnebarn til en gammel sømand på skibet fandt endda en masse billeder fra skibet, som han har doneret til skibet. Det er lidt som at bo i et stykke danmarkshistorie, fortæller Bjarke.
Og skibet Nestor har oplevet lidt af hvert. Hun har sejlet som både sejlskib og fragtskib i hele landet, og hun har sågar været brugt til at bjærge sunkne ubåde. Men nu er det på tide med helt nye eventyr.
Nana og Bjarke har ikke børn – endnu. Det er dog planen, at de skal have børn, og de børn skal selvfølgelig med på den planlagte verdensomsejling.
– Vi vil så gerne give vores kommende børn en forståelse af verden. Og det er nemmere, hvis ens hjem ikke sidder fast ét sted på jorden. Med skibet her kan vi flytte os rundt i verden og forhåbentlig nå at se det hele, indskyder Nana.
Og selv om der er meget arbejde endnu, før skibet er klar til afgang, og dagene med restaurering kan være lange, så er de ikke i tvivl om, at det bliver en helt fantastisk oplevelse.
– Jeg glæder mig bare til at se verden fra vandet. Allerede nu, når jeg vågner i Aarhus Havn, niver jeg mig i armen over, hvor heldig jeg er. Jeg kan næsten ikke forestille mig, hvordan det bliver, når jeg vågner forskellige steder hver dag. Det glæder jeg mig vildt til at kunne dele med vores kommende børn, siger Bjarke og tilføjer:
– Som barn så jeg selv verden fra havet, og det er det bedste, der nogensinde er sket for mig, så selvfølgelig skal jeg give den oplevelse videre.