Jeg mener ikke, det er sandt, at man ikke kan få en hund, hvis man har allergi.
Min søn er allergiker over for støv, hund og kat og døjede med bronkitis, da han var baby.
Min mand og jeg fik en Löwchen-hundepige i 2013, og et par måneder efter flyttede søn og svigerdatter ind i en kort periode, mens de ventede på at kunne købe lejlighed.
Da havde min søn ingen problemer, og de har nu deres egen lille Löwchen-pige. Men det er vigtigt, at barnet skal prøve at være sammen med hunden, inden familien køber. For jeg kan naturligvis ikke sige, om andre allergivenlige hunde ikke giver reaktioner.
Hilsen M.B.A.
Astma-Allergi Forbundet skriver, at hvis du f.eks. har allergi over for hund, har du normalt også allergi over for alle hunderacer.
Det samme gælder for andre pelsdyr.
De mener desuden, at der desværre ikke findes allergi-sikre pelsdyr. Der har været talt og skrevet meget om f.eks. den hårløse hund, men den er der også mange allergikere, som ikke kan tåle.
Sådan én producerer både hudskæl, spyt, blod, urin og afføring, og derfor kan den give allergi.
Det er dog lykkedes for jeres søn at bo sammen med en hund, og det er dejligt. Måske er han vokset fra sin allergi, og det er så årsagen til, at det kan lade sig gøre.
Under alle omstændigheder er det da dejligt, for at have en hund giver mange glæder – og en del arbejde.
Kærlig hilsen Lotte
Lotte Bang er Familie Journalens faste læge, og du kan konsultere hende om alt inden for sundhed, helbred og sygdom.
Send en e-mail til Lotte på: konsultation@familiejournal.dk
Hormonfri behandling af hedeture
Mit pinlige problem: Jeg har en frygtelig kløe i numsen
Er Alzheimers arveligt?
Hvad er bronkitis?
Prævention uden øget risiko for blodpropper
Hvordan nyder vi bedst vores otium?
Bør mine børn få sunde julesnacks i stedet for slik?
Forældre medbringer børn med børnesår