44-årige Jeannette fik stress

Der er et før og et efter i Jeannettes liv. Et før, hvor hun lod sit arbejde fylde så meget, at selv om arbejdsdagene var lange, tog hun også ofte weekenderne i brug. Hun pressede sig selv for at løse sine opgaver godt, for det gav anerkendelse og følelsen af at være uundværlig. Da hun blev mor, skruede hun arbejdstiden ned til 37 timer om ugen, men kun for at fortsætte med de huslige opgaver derhjemme. Med en lang to do-liste krydsede hun af og fandt straks på nye opgaver.

Læs også: Sådan genkender du stress

Intet overskud

– Jeg tænkte aldrig nogensinde over, hvad jeg havde lyst til eller brug for. Det lyder måske lidt underligt, men sådan var det. Jeg så ganske få veninder, for jeg havde ikke overskud, og så var det heller ikke noget, jeg følte var vigtigt. Det var vigtigere at være noget på mit arbejde og derhjemme, fortæller 44-årige Jeannette Skibye.

Hun bor i et parcelhus på en stille villavej i Værløse sammen med sin mand. Børnene er nu seks og ni år. De er i skole, og hendes mand er på arbejde. Jeannette er hjemme. Det har hun været, siden hun blev fyret for et år siden. Årsagen var flere måneders sygemelding forinden.

– Jeg blev rigtig ked af det og knust over det, for det var det, jeg havde frygtet allermest. Men jeg forstod det jo også godt, siger hun i dag, hvor det er godt to år siden, at hun mærkede de første symptomer, der kom til at ændre hende for altid.

Læs også: Rikke blev rask af at bage

Søvnløs og svimmel

Det begyndte med søvnløse nætter, hvor hun lå og stirrede ud i mørket i flere timer. Så begyndte hun at mærke hjertebanken, mistede sin appetit, og da det pludselig svimlede for hende under en cykeltur, blev hun for alvor bange.

– Jeg tænkte, at det var stress, for på det tidspunkt var jeg ekstra presset på mit arbejde på grund af en organisationsændring. Jeg havde fået nogle opgaver, der var uden for min komfortzone, og jeg ville bare så gerne vise, at jeg var i stand til at løse dem. Men jeg var klar over, at jeg var nødt til at gå til min læge for at blive sygemeldt. Jeg frygtede simpelthen for, hvad der ville ske, hvis jeg ikke gjorde det. Lige dér tænkte jeg ikke, at jeg kunne have sagt til min chef, at jeg ville have nogle andre opgaver. Lige dér tænkte jeg, at det var mig, der var problemet.

Sygemeldingen fik hun – og holdt sig hjemme i et par uger. Så tog hun på arbejde igen. Men blot en måneds tid efter kunne hun mærke, at hun fik det skidt igen og måtte lade sig sygemelde igen.

Læs også: Lise fik stress af at passe sin syge mand

Kost, healing, og olier

Jeannette opsøgte en psykolog og følte efter to måneders sygemelding, at hun havde fået det så godt, at hun kunne vende tilbage til sit arbejde. Først på nedsat tid, men i løbet af kort tid fik hun presset sig op i flere timer. For hun ville videre.

Det gik i en periode, men så begyndte hun igen at ligge søvnløs med tankemylder og angst for at blive syg igen.

I en lang periode gik hun hos en stresscoach og googlede sig derudover frem til en milliard andre ting, hun kunne gøre for at blive stressfri. Hun kan derfor remse alt lige fra kostændringer til alternative behandlinger som healing, akupunktur og æteriske olier op, som hun er tyet til.

Flere gange havde hendes mand videresendt en mail om et foredrag med stress-eksperten Rikke Thauer, og hver gang havde Jeannette slettet den. Men en dag stoppede hun alligevel sig selv, læste mailen og besluttede sig for at tage til foredraget.

Læs også: At strikke hjalp Mette ud af stress

En simpel dagbog

– Det var meget konkret, og jeg kunne mærke, at der var mere ”kød” på. Jeg ringede derfor bagefter til hende for at få et forløb. Jeg begyndte at græde, da jeg talte med hende, for jeg havde brug for hendes hjælp til at få det godt igen.

Under forløbet blev Jeannette blandt andet introduceret til en stressdagbog. I den skulle hun hver dag sætte tre prikker med enten farven rød, gul eller grøn.

Var der en dag, hvor Jeannette havde sovet skidt eller puttet for mange opgaver ind, fik den rød farve. Målet var at få en jævn grøn streg hver dag.

– På den måde fik jeg styr på min dag, og jeg kunne nemmere afkode, hvad der drænede mig, og så ændre på det. I virkeligheden er det ret simpelt, forklarer Jeannette, der har ført dagbogen i et halvt år.

Lige nu afslører den, at hun er inde i en god periode og har været det længe. Faktisk tøver hun ikke med at sige, at hun er blevet rask.

– Jeg er rask! Jeg føler mig stadig lidt sårbar, fordi jeg har været det her igennem. Men jeg føler mig også ret stærk, fordi jeg nu er bevidst om, hvad der fungerer for mig. Jeg har altid troet, at jeg kunne alt, hvis bare jeg gjorde mig ekstra umage. Men jeg ved nu, at det kan jeg ikke, og det er o.k. at sige fra og mærke efter, siger Jeannette.