Verner er blind og sidder bag på tandemen: Ilse er mine øjne

Det var tilfældighedernes spil, som gjorde, at Ilse Svendsen fra Holstebro og Verner Sørensen fra Vinderup blev makkere. Ilse havde meldt sig som frivillig i Vestjydsk Tandemklub og var pilot for forskellige svagtseende og blinde. Men på et tidspunkt havde hun ingen makker.

Nogenlunde samme situation stod Verner Sørensen i. For Verner er blind, og hans pilot – som den seende på tandemen kaldes – var sprunget fra. Verner spurgte derfor Ilse, om hun kunne tænke sig at køre med ham.

Det var Ilse klar til at lade komme an på en prøve, og det er nu omkring otte år siden, at Ilse, 66 år, og Verner, 73 år, blev et af de fasttømrede par i tandemklubben.

Læs også: Anette og Michael er begge blinde: Vi ser med hjertet

Frivillig pilot

Ilse blev frivillig, da hun så en annonce i den lokale ugeavis, hvor man søgte piloter til tandemklubben. Hun er tidligere postbud og øjnede her en mulighed for at få noget motion samtidig med, at hun kunne gøre en indsats som frivillig.

– Det er noget af det bedste, jeg har gjort. Det giver mening at være frivillig, fortæller Ilse. Og hun erkender, at hun var noget spændt på den første aften i tandemklubben.

Cykler også for venskabet

– Jeg har aldrig haft med blinde eller svagtseende at gøre, så det var lidt af et spring. Men fra dag et har det været dejligt og fantastisk at være med i tandemklubben. Vi har det simpelthen så godt. Vi cykler ikke bare for motionens skyld, men også for venskabet. Og her er jeg altså heldig at have fået Verner som makker.

– Det er nu mig, der er heldig, understreger Verner. Han føler sig hundrede procent sikker, når han sidder på tandemens bageste sæde og udelukkende agerer rugbrødsmotor.

– Jeg kan mærke i pedalerne, når jeg ikke skal træde, for eksempel når Ilse skifter gear, eller vi skal op eller ned i fart. Men ellers fortæller hun hele tiden, hvad der sker, om vi f.eks. bliver overhalet af nogle cyklister, eller vi skal stoppe ved en lysregulering.

Læs også: Bedste venner og blinde madbloggere

Suger alle indtryk til sig

– Ilse er mine øjne. Ingen af mine andre sanser er der noget galt med. Jeg lugter, hører og føler fint. Og det er jo godt, når vi kommer forbi et sted, som lige er høstet eller måske en grøftekant med mange blomster. Jeg suger alle disse indtryk til mig, siger Verner.

Han er også glad for det tempo, de holder på tandemen.

– Nogle af de unge kører meget stærkt. Og de kører gerne omkring 40 kilometer. Vi ældre napper omkring 25 kilometer og gerne med flere stop, tilføjer han.

Er ikke født blind

Medlemmerne i Vestjydsk Tandemklub mødes hver torsdag klokken 18.30 på Danmarksgades Skole i Holstebro, hvor tandemerne er opmagasineret. Og så vælger de en rute ud i den smukke, vestjyske natur.

– Når Ilse fortæller om eksempelvis sensommerens farver, så danner jeg mig et billede af det. For jeg har ikke altid været blind. Jeg ved godt, hvordan tingene ser ud. Eller i nogle tilfælde, hvordan jeg tror, de ser ud. Alting forandrer sig jo, siger Verner.

Læs også: Når far er blind

Ingen forhindring for et godt liv

Der bliver dog også talt privat.

– Vi indvier gerne hinanden i livets små hændelser. Det er jo det, man har en ven til, er makkerparret enige om.

Allerede som barn fik Verner konstateret, at han var meget nærsynet, men han besluttede, at hans synshandicap ikke skulle være en forhindring for et godt liv.

Blandt andet tog han kørekort og en uddannelse som tømrer, og i mange år rejste han rundt i Danmark som montør.

Får det bedste ud af livet

Men på et tidspunkt fik han konstateret grøn stær, og hans syn blev gradvist dårligere. Da han var 46 år – i 1993 – måtte han stoppe med at arbejde. Synet var blevet for dårligt.

– Det betød jo ikke, at livet var slut. At jeg måtte sætte mig i sofaen og trille tommelfingre og håbe, at andre ville have ondt af mig. Jeg måtte se at få det bedste ud af livet.

Læs også: Bent er landmand, selvom han er blind

Bygger til fugle

Uddannelsen som tømrer kom Verner til gode. Han begyndte at bygge og sælge legehuse. Og da det blev for svært at arbejde med, gik han over til at bygge bakker, fuglekasser i alle størrelser og foderbrætter til fugle – nogle ottekantede, andre med seks kanter. Alle er selvfølgelig belagt med ægte tagpap.

– Jeg kan jo huske, hvordan de ting så ud, så jeg laver en arbejdsplan i hovedet. Og så kommer man altså langt med et talende målebånd, siger Verner, der på værkstedet har mange maskiner som afkortersav, rundsav, overfræser og lignende.

– Og jeg har alle mine fingre endnu, siger han med et varmt smil og viser hænderne frem.

Aldrig ensom

Verner er aldrig blevet gift og klarer sig selv i huset i Vinderup. Og han føler sig aldrig ensom.

– Jeg har ofte søde og venlige mennesker omkring mig. For eksempel kommer en sød pige og går en lang tur med mig en gang om ugen. Ellers tager jeg selv en bestemt rute på seks kilometer i nærområdet. Jeg har også en kammerat, som jeg cykler tandem med helt privat, for jeg købte min egen tandem for flere år siden. Og så har jeg et par nevøer, som gerne kommer på besøg eller hjælper med at handle.

– Jeg får dog min varme mad udefra, for jeg vil hellere arbejde i mit værksted frem for at stå i mit køkken og lave mad.

Læs også: Blinde udgiver bogkunst

Opleve noget nyt

Medlemmer af tandemklubben tager også på ferier sammen. Det kan være en uge eller blot nogle dage.

– Og vi har selvfølgelig vores tandemer med. Det primære er at komme ud og opleve noget nyt, siger Verner.

Han har i øvrigt en forkærlighed til sport, specielt håndbold og fodbold.

– Jeg elsker at komme ud og høre håndbold eller fodbold i en hal eller på stadion, og jeg får lige så meget ud af en sportskamp som en seende. For jeg bruger jo bare mine andre sanser, siger han.

Afsluttes med fest

Cykelsæsonen begynder omkring 1. april og slutter til oktober.

– Vi slutter med en fest, og jeg indrømmer gerne, at det er svært at sige farvel til Ilse. Men sidst på året sender jeg dog en hilsen til hende. Det gør jeg 24. december, for da har hun fødselsdag, Og så ser jeg med glæde frem til, at vi igen skal i sadlen, når sæsonen starter igen, siger Verner.

Læs også: Blind børstenbinder