Kære Puk
De vil ikke tale om min sorg
Min søn på 19 år bor hjemme og har ofte kammerater med hjem. De er meget søde, jeg holder meget af dem og kender dem efterhånden rigtig godt.
Læs også: Puks brevkasse: Skal jeg fortælle moren, at hendes søn ryger?
Den ene er muslim, han er også 19 år. Jeg ved, der er nogle regler i hans hjem om, at han ikke må drikke, men når han er her, drikker han altså. Ikke meget, og han er enormt venlig og høflig, så det er ikke, fordi han bliver fuld og ubehagelig, men jeg ved jo, at han ikke må indtage alkohol. Jeg har dog svært ved at finde ud af, om jeg skal fortælle hans forældre om det. Hans mor og far bor i nærheden, og jeg møder dem af og til.
Ville du fortælle det til hans mor?
Den tvivlende.
Læs også: Puks brevkasse: Kollegaen er blevet et samtaleemne
Nej, det tror jeg faktisk ikke, jeg ville. Den unge mand er 19 år. Det virker ikke, som om der er et alkoholproblem. Han kommer ikke op at slås, han opfører sig pænt. Han er myndig.
Læs også: Brev til Puk fra fortvivlet mor: Af og til er jeg fuld, når min datter kommer fra skole
Jeg mener, vi alle skal holde øje med hinandens ”børn” og passe på dem, men i den alder og i det beskrevne omfang ville jeg personligt ikke blande mig.
Mon ikke hans forældre ved det? Du kan jo eventuelt tale med ham om det. Du skriver, du kender ham godt. Spørg til emnet og hans overvejelser.
Læs også: Brev til Puk: Vi er ofre for de andres laster
Hvis vi opdager unge mennesker, der er ude, hvor de ikke kan bunde, med kriminalitet, stoffer eller lignende, så synes jeg, man skal træde til, og så må vi af og til kontakte hinanden på kryds og tværs for at hjælpe. Men du spørger, om JEG i dette tilfælde ville fortælle det til vennens forældre. Nej, det ville jeg ikke. Det er ikke sikkert, mit svar er det rigtige at gøre, men det ville være mit valg.
Bedste hilsner fra Puk
Læs også: Puks brevkasse: Bedste forstår ikke de unge mennesker